Isen er sikker

Isen på søen i Brønderslevs rododendronpark er nu så sikker, at der kan skøjtes.

Dét fortæller leder af Vej og Park i Brønderslev Kommune, Finn Bjerning: - Tirsdag målte vi tykkelsen på isen til 15-20 centimeter, og i går skrabede vi isen fri for sne, så nu kan der skøjtes. Vi sætter også en gammel projektør op, som vi tidligere har brugt - så kan der også skøjtes i de mørke timer, tilføjer han. Parkafdelingen har desuden spærret af i bunden af søen, hvor der ikke må skøjtes. Med vejrudsigtens fortsatte frostgrader ser isen ud til at kunne bære helt indtil nytår.dving