Sport

Ishockey: VM-holdets førstekæde får NHL-snit

Landstræner Jan Karlsson sender sine NHL-stjerner frem i frontlinjen, når Danmark går til angreb på Sverige

Mikkel Bødker skal spille i samme kæde som den anden store, danske NHL-stjerne Jannik Hansen ved VM. Foto: Scanpix

Mikkel Bødker skal spille i samme kæde som den anden store, danske NHL-stjerne Jannik Hansen ved VM. Foto: Scanpix

MINSK:Der er nordamerikansk glans over den danske førstekæde ved A-VM i ishockey i Hvideruslands hovedstad Minsk.

De to største navne i VM-truppen, Mikkel Bødker og Jannik Hansen, bliver nemlig sat i kæde sammen og kommer til at spille på hver sin fløj, når danskerne åbner VM mod Sverige på lørdag.

Som centerspiller imellem sig får de en aggressiv og erfaren mand i skikkelse af Morten Madsen.

Madsen fra Hamburg Freezers havde tidligere i karrieren to sæsoner i AHL, den nordamerikanske farmerliga, og er derfor en oplagt makker til de to hurtige herrer fra NHL.

Landstræner Jan Karlsson løftede torsdag eftermiddag sløret for de fire kæder, der ”med 99 procents sikkerhed” spiller mod Sverige.

Den eneste mindre overraskelse er, at veteranen Kim Staal fortrænger talentet Thomas Spelling, der sammen med Anders Poulsen ikke har fået en plads i kæderne og dermed ikke skal regne med istid i premieren.

- Vi har forsøgt at lave nogenlunde jævne kæder, så alle kan bidrage. Vi kommer til at bruge mange kræfter ved VM, siger Jan Karlsson.

Sådan bliver de danske forwards sat sammen:

Mikkel Bødker - Morten Madsen - Jannik Hansen

Kim Staal - Julian Jakobsen - Nicklas Jensen

Patrick Bjorkstrand - Jesper Jensen - Frederik Storm

Mads Christensen - Morten Green - Morten Poulsen.

De tre backpar er sammensat efter den klassiske opskrift: En puckfører sammen med en mere fysisk og defensiv forsvarsspecialist.

Philip Larsen - Stefan Lassen

Emil Kristensen - Oliver Lauridsen

Markus Lauridsen - Jesper B. Jensen.

Phillip Bruggisser er 7. back.

Hvem, der starter i målet, er endnu ikke afgjort. Karlssons valg står mellem Patrick Galbraith og Simon Nielsen, mens Sebastian Dahm formentlig bliver sendt på tribunen.

Danmark åbner VM mod Sverige lørdag eftermiddag./ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst