Frederikshavn

Ishockeyfan faldt om

Det var en 31-årig tidligere Sæbynit, der mandag aften faldt om på en løbetur i Hellerup nord for København. Han fik et hjertestop, men hurtig hjælp fra en læge bragte ham til Gentofte Amtssygehus, hvor han nu er indlagt og i bedring. Løberen havde ingen papirer på sig da uheldet skete, men som ivrig ishockeyfan bar han et nøglebundt med et vedhæng fra Frederikshavn Ishockey Klub, og politiet troede derfor at han kunne være tilknyttet klubben.