Anden verdenskrig

Iskoldt forhold mellem Japan og Kina

Modig japansk gestus over for Kina kunne reparere på skaderne

TOKYO:Den japanske premierminister, Junichiro Koizumi, har en hang til modige og risikable initiativer. Men eksperter tvivler på, at han er villig og i stand til at komme med en storladen gestus, som kan bidrage til at reparere på det dårlige forhold til Kina. Spændingerne mellem de asiatiske rivaler i en række spørgsmål - og især den manglende japanske erkendelse af grusomheder under Anden Verdenskrig, hvis man spørger Kina - øgedes i weekenden i Kina, da flere tusinder mennesker deltog i demonstrationer, som udviklede sig i voldelig retning. Det iskolde forhold mellem de to lande indtræffer på et tidspunkt, hvor stridigheder og mistro trives, og det gør det vanskeligt at finde en løsning trods tættere økonomiske bånd. - Kina opfattes som en trussel og som en, man ikke bør være eftergivende overfor, uanset om det gælder den intellektuelle ejendomsret, olie eller uenighed om historiske begivenheder, siger Jesper Koll, som er cheføkonom i analysefirmaet Merrill Lynch i Tokyo. Blandt de mange sager, som forværrer relationerne, er konkurrencen om energiressourcer, gensidig bekymring om militære strategier og rivalisering om lederskabet i den asiatiske regionale økonomiske integration. Mange analytikere er dog enige om, at Koizumi selv i høj grad er skyldig i nedkølingen af relationerne, som begyndte, efter at han kom til magten i 2001 og besøgte Yasukuni-mindesmærket i Tokyo, hvor dømte krigsforbrydere bliver æret sammen med andre døde japanere fra krigen. Nogle siger, at Koizumi forsøgte at tiltrække stemmer fra en mægtig gruppe af krigsveteraner. Andre mener, at han optrådte i overensstemmelse med sin samvittighed. Uanset hvad, syntes der ikke at have været særlige diplomatiske hensyn. - Han opfatter det ikke som et udenrigspolitisk spørgsmål. Det er en af grundene til, at han er så vedholdende, siger Yoshihide Soeya, professor i internationale relationer ved Keio Universitet i Tokyo. Kinas indvending mod Yasukuni-besøgene har afskåret Koizumi fra at gennemføre en officiel rejse til Beijing siden oktober 2001, og ingen kinesisk præsident er kommet til Japan siden 1998. En storladen gestus nu vil måske blive opfattet som et udtryk for svaghed, og den kunne koste Koizumi i støtte fra den stadig mere åbenmundede konservative fløj i hans regeringsparti samt blandt de menige japanere, som er modvillige over for, hvad de betragter som kinesisk skumleri. - Jeg mener, at Yasukuni har skaffet ham mange problemer, og han kan ikke komme ud af dem igen, siger Gerald Curtis, som er professor i politisk videnskab ved Columbia Universitet i New York. Ikke desto mindre har Koizumi tidligere overrasket med sine risikable diplomatiske skridt, bl.a. da han rejste to gange til Nordkorea i forsøget på at opnå et gennembrud i forholdet til det isolerede kommunistiske land. Koizumis periode som formand for regeringspartiet slutter i september 2006, og han er formentlig ved at tænke på sit eftermæle. Der er ingen plan om et parlamentsvalg før i 2007, og derfor har han måske en åbning til at skride til handling. - Han har frie hænder og kan gøre, som han lyster, siger Gebhard Hielscher, en tysk journalist, der har boet og arbejdet næsten 40 år i Japan. - Det handler ikke om en gestus. Det drejer sig om politisk vilje. Jeg tror, at folk er begyndt at indse, at disse sager ikke bare forsvinder. De bliver derimod mere skingre og følelsesladede, som tiden går. - Det er nødvendigt at løse dem. Han må træffe et valg. Japanske ledere har undskyldt for de lidelser, som det japanske militær tidligere har påført, men mange i de lande, hvor der var ofre, mener, at angeren er uoprigtig - til dels på grund af modstridende udtalelser fra konservative japanske politikere. Måske var den japanske undskyldning, som oftest bliver nævnt, en udtalelse i 1995 fra daværende premierminister Tomiichi Murayama i anledning af 50-året for Japans nederlag i Anden Verdenskrig. Mindre velkendte er Koizumis egne bemærkninger under en forsoningsrejse til Kina i oktober 2001 - blot få måneder før, han vakte vrede i Kina med sit første besøg ved Yasukuni-mindesmærket. Mens Koizumi stod uden for et krigsmuseum nær Marco Polo-broen uden for Beijing, hvor Japan brugte en træfning med kinesiske soldater i juli 1937 som påskud til en storstilet invasion, gav han udtryk for "undskyldning fra hjertet og kondolencer" til kinesiske ofre for japansk aggression. Skeptikere regner ikke med noget lignende nu. - Spørgsmålet er, om vi kan vente en storstilet gestus eller ej? Det handler ikke om historiske kendsgerninger. Det er ikke fysisk. Det er et etisk og moralsk spørgsmål, og det er langt vanskeligere, siger Koll. - Her og nu holdes der udkig efter en vej, for - realistisk set - kan der under de aktuelle omstændigheder og under den nuværende ledelse i Japan ikke ventes en storstilet gestus. /ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst