Iskoldt sats på FIK'erne

Fodbold 1. februar 2005 05:00

En fransk fod på rette sted, og en frederikshavnsk finurlighed på aalborgensisk is er, hvad vi håber på med vort spilforslag i dag. De franske fodboldmestre Lyon er på sporet af endnu en titel - kun eet nederlag i 23 kampe. De besøger i dag Korsika og nedrykningstruede Bastia, og når de to hold mødes, så går det som regel Lyons vej. Deres ude-statistik i denne sæson, 6-5-1, vejer i hvert fald helt op for Bastias 5-3-4 hjemme, så vi napper 2-tallet til odds 1,80. Endnu bedre bliver det, når vi satser på udesejr i det nordjyske lokalopgør i ishockey mellem AaB og FIK. Det er nemlig et odds på 2,25, FIK kan skaffe os, hvis de vel at mærke fortsætter den tendens, der har hersket nu i fem kampe med, at det hver gang ender med udesejr, når de to hold mødes. Motivation og form er også med FIK, som mangler en sejr i at have nået slutspillet, det slutspil, som AaB allerede har nået, så gæsterne får vores tillid. Så får vi forhåbentlig vort indskud tilbage 4,05 gange. mingo KAMPE: 4. Bastia - Lyon .......... 2 16. AaB - FIK ................ 2

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...