Iskoldt skænderi

En politipatrulje måtte hjælpe frysende mand på travetur på hovedvejen MORS: Tidligt lørdag morgen opdagede en politipatrulje en fodgænger få kilometer nord for Sallingsundbroen. Umiddelbart ikke særlig mystisk, men en kombination af, at klokken var to og at fodgængeren, som viste sig at være en mand, ikke havde overtøj på betød, at politifolkene stoppede og fik manden ind i politibilens varme. Det viste sig, at han og hustruen havde haft et voldsomt skænderi, og nu ville han altså til Skive og uden penge på lommen, måtte det så være med ¿apostlenes heste¿. Politifolkene forbarmede sig over manden og da de alligevel skulle i samme retning, blev han kørt til sin ønskede destination og fik derudover også varmen undervejs, da han var til alt held ikke var kølet så langt ned, at turen skulle gå til en skadestue. @Byli.9.special.bund:Af Niels Hansen niels.hansen@nordjyske.dk