Islam

Islam ind ad bagdøren?

Niels Krogsgaard, Thisted, skriver (18.9.) om organiseret had, og igen må Dansk Folkeparti må holde for, fordi de ikke er så glade som mange andre for alle de muslimer, der af uansvarlige politikere er lukket ind i vores land,

noget, som Danmarks befolkning ikke fik lov til at bestemme selv, og som DF heldigvis fik begrænset. Nu tror jeg ikke selv, at der er noget organiseret had til ¿de fremmede¿, men skal jeg være ærlig, synes jeg, at mange af vore indvandrere ikke indbyder til, at vi skal elske dem! Jeg ved godt, at en del med muslimsk tro er udmærkede mennesker. Dog glemmer de at vise os danskere, at de ikke tolererer den terror og de krav som en del af deres etniske medindvandrere går ind for, f.eks foreningen Hizb-ut-Tahrir, de der er medlemmer af den forening, er i hvert fald ikke danskervenlig, selv om de har fået ly her i vores land og burde være hvis ikke taknemlige, så dog i det mindste vise, at de satte pris på at de fik ly her, da de påstod, at de var forfulgt i deres eget land Jeg har aldrig kunnet forstå, at når de er flygtet fra et land med en religion, som de påstår vil dem til livs, så kan forlange, at vi her i Danmark skal indføre noget af den religion, som de er flygtet fra. Det får mig til at få den tanke, at de prøver ad bagdøren at få indført islam i Danmark, som nogle påstår, står skrevet i koranen, at en god muslim skal. Jeg så, at der i ¿Horisont¿ blev diskuteret med en arabisk-engelsk advokat ved navn Anjim Choudry, en mand, der i England havde oprettet to muslimske foreninger, der af den engelske regering begge var blevet forbudt, da de var for ekstreme i deres meninger. Han udtalte, at han i fremtiden forventede, at alle jordens lande var muslimske og blev regeret efter islamisk lov. Han fortalte ikke noget om, hvordan alverdens lande skulle blive islamiske, men efter den måde han udtalte det på, fik jeg den opfattelse, at terror imod andre tænkende var i orden! Når han blev stillet spørgsmål, svarede han ved at stille modspørgsmål! Niels Krogsgaard skriver også, at der findes vanvittige og fanatiske idioter inden for enhver religion. Må jeg gå videre. Der findes også nyttige og godtroende idioter i enhver befolkning! Det så vi i 1930¿erne, da der blev forhandlet med nazisterne, Chamberlain kom hjem til England efter forhandling med Hitler og proklamerede ¿Fred i vor tid¿. Fire år efter startede krigen. Hitler skrev en ikke-angrebspagt med Stalin, i 1941 angreb tyskerne alligevel Rusland.