Islam som totalideologi

Islam 1. juni 2007 06:00

Svar til Per Clausen, Enhedslisten, 23. maj: Jeg må atter gøre dig ulejlighed med en lille skrivelse. Håber, du læser teksten korrekt denne gang. Jeg ser ikke syner, men har set syn for sagen. De syn vil jeg håbe, at du bliver bekendt med, så du kan tage stilling til dem. I mit læserbrev 21. maj har jeg overhovedet intet nævnt om Enhedslistens medlemmers trosforhold, men når du nu har benyttet lejligheden til at komme ind på det emne, trosfrihed, kan jeg oplyse, at det samme gør sig gældende i Stop Islamiseringen af Danmarks organisationer. I Danmark respekterer vi individuelle trosforhold ifølge Grundloven. Det modsatte er gældende i lande, der praktiserer islam som en lovreligion lig med en politisk totalideologi. Men jeg må nok lige pointere, at der i Danmark ikke er religionslighed, men altså trosfrihed. Det kan du få bekræftet ved at læse den danske grundlov. Kirsten Madsen Overgade 17, Hjørring, kirsten.madsen@lite.dk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...