Island idømmes bøde for politisk opførsel ved Eurovision

Det var i strid med reglerne, da islandsk gruppe flagede med palæstinensiske flag under Eurovision i Tel Aviv.

Gruppen Hatari, som repræsenterede Island ved dette års Eurovision i Tel Aviv, opførte sig for politisk under finalen. Derfor bliver den islandske broadcaster RÙV idømt en bøde, oplyser arrangørerne bag musikkonkurrencen.

Gruppen Hatari, som repræsenterede Island ved dette års Eurovision i Tel Aviv, opførte sig for politisk under finalen. Derfor bliver den islandske broadcaster RÙV idømt en bøde, oplyser arrangørerne bag musikkonkurrencen.

GENEVA:Arrangørerne bag Eurovision idømmer Island en bøde for at have optrådt for politisk under dette års finale i Israel.

Det vakte opsigt, da den islandske gruppe Hatari vajede med palæstinensiske flag under pointuddelingen ved finalen i Tel Aviv i maj.

Og det var i strid med melodigrandprixets regler, oplyser arrangørerne i European Broadcasting Union lørdag aften dansk tid i en pressemeddelelse.

Der henvises specifikt til regel 2,6 i sangkonkurrencens regelsæt, som bebuder, at deltagere ikke må bruge deres optrædener til politiske formål.

Derfor bliver den islandske broadcaster RÚV tildelt en bøde. Bødens størrelse oplyses ikke i meddelelsen.

Det var på mange måder kontroversielt, da den islandske gruppe Hatari tog til Tel Aviv for at deltage i årets Eurovision.

Gruppen havde på forhånd offentligt erklæret deres støtte til Palæstina. Og derudover er deres musik og BDSM-inspirerede look alt andet end det, man forbinder med et hyggeligt familiearrangement.

Alligevel lykkedes det Hatari at ende på en tiendeplads i finalen, og mange har efterfølgende fået øjnene op for gruppen.

Gruppen optrådte desuden efterfølgende på Roskilde Festival.

/ritzau/AFP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
En person er sandsynligvis stukket med kniv
Luk