Islands børs med i OMX

EMNER 20. september 2006 06:00

{KØBENHAVN: Den islandske børs er klar til at tilslutte sig den nordiske børs, OMX Nordic 40. Det sker, efter blandt andre OMX og Islands Børs (ICEX) netop har underskrevet en hensigtserklæring om et samarbejde. Administrerende direktør for ICEX, Thordur Fridjonsson, mener, at samarbejdet vil øge synligheden af de islandske værdipapirer. - Vi er glade for at deltage i yderligere integration af de nordiske og baltiske værdipapirmarkeder, der gavner noterede selskaber såvel som investorer. Selskaber noteret på Islands Børs vil få øget synlighed og mulighed for benchmarking med en større sammenlignelig gruppe, siger han i en kommentar. Samarbejdet kommer, efter OMX tidligere på måneden offentliggjorde, at man ville gå i luften med et nyt indeks 2. oktober, hvor aktionærer og investorer kan sammenligne selskaberne på de nordiske børser på tværs af regionen med det nye indeks OMX Nordic 40. Indekset vil vise handlen i de største nordiske selskaber og vil køre i euro./ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...