EMNER

Islandsk charmeoffensiv

Finansminister dæmper frygt for overophedning

Fisken var tidligere Islands eneste ressource, og havets rigdomme - her hjertemuslinger landet i Stykkishólmur - har dannet grundlag for udviklingen af en international business-økonomi, der har meget lidt til fælles med den gamle råstoføkonomi. Foto: Egon Kjøller

Fisken var tidligere Islands eneste ressource, og havets rigdomme - her hjertemuslinger landet i Stykkishólmur - har dannet grundlag for udviklingen af en international business-økonomi, der har meget lidt til fælles med den gamle råstoføkonomi. Foto: Egon Kjøller

KØBENHAVN:Først tager vi Manhatten, så London og til sidst København. Árni M. Mathiesen er kommet vidt omkring den sidste tid. Den islandske finansminister er i gang med et større roadshow for at overbevise investorer og medier rundt om i verden om, at landets økonomiske mirakel er lige så sundt og sejlivet som de gamle sagaer. I denne uge var turen kommet til København, hvor ministeren holdt hof på Hotel D’Angleterre. Voksende inflationen, underskud på betalingsbalancen og en enorm privat gæld har fået flere internationale finanshuse til sætte spørgsmålstegn ved holdbarheden af den økonomiske optur, som Island har oplevet over de seneste 10-15 år. Landets kreditværdighed er faldet, og det samme er den islandske krone. Overdrevet frygt Senest har Danske Bank sammenlignet Islands økonomi med en “hed gejser”. Men frygten for overophedning og kollaps er overdrevet, mener ministeren. - For mig er gejser bestemt ikke et skældsord. En gejser er et voldsomt naturfænomen. Men det er vi jo gode til at håndtere på Island. Så når nogen taler om gejserøkonomi, går jeg ud fra, at de hentyder til, at vi dygtige til at omsætte de varme kilder til energi, siger Árni M. Mathiesen med slet skjult ironi. Han er overbevist om, at Island nok skal genvinde sin tabte kreditværdighed, når analytikere og økonomer først får kigget “det islandske mirakel” efter i sømmene. Og finansministeren vil gerne hjælpe dem på vej. For at få sat tingene på plads og rydde misforståelserne af vejen har den islandske regering blandt andet fået den anerkendte amerikanske økonomiprofessor Frederic Mishkin til at lave en rapport, som blåstempler Islands økonomi. Kortene på bordet Og nu er ministeren altså selv taget på charmeoffensiv for “at lægge kortene på bordet”, som han selv udtrykker det. - Vi føler os ikke truet af kritikken. Jeg forstår godt, at man vil se nærmere på det, der er sket med Island. Vi har haft en vækst, som er væsentlig højere end det, man er vant til at se. Det har skabt bekymring, nogen steder, men jeg tror på, at vores kreditværdighed vil stige igen, når eksperterne finder ud af, at Islands økonomiske fremgang er baseret på en solidt fundament, siger Árni M. Mathiesen. De islandske vækstrater har med ministerens egne ord været “nærmest asiatiske”. Island har oplevet en økonomisk vækst på 4,5 procent om året siden 1996, og de 300.000 islændingenes private velstand er steget tilsvarende, mens arbejdsløsheden er faldet til under to procent. En udvikling, der siger spar to til fremgangen i de fleste andre OECD-lande. Tre hovedårsager Finansministeren fremhæver selv tre hovedårsager til sagaøens økonomiske eventyr: - For det første har vi haft en lang periode med vækstrater, der lå over resten af OECD. For det andet har vi opbygget et pensionssystem med nogle velpolstrede pensionsfonde, som har investeret stort i landet. Og for det tredje har vi haft nogle driftige forretningsfolk, der har været dygtige til at udnytte de gunstige internationale vilkår for at låne penge, siger Àrni M. Mathiesen. Det er en kendsgerning, at islandske virksomheder og investeringsselskaber som blandt andet Baugur og FL Group har lånt stort for at finansiere en stor indkøbsturné i udlandet. I Danmark er Magasin, Illum, Merlin og Maersk Air kommet på islandske hænder. Men udviklingen er også gået den anden vej. Island har blandt andet haft held til at opbygge en stor aluminiumsindustri med hjælp fra udenlandske investorer. I det hele taget har Island fået flere strenge at spille på, påpeger ministeren. Hvor landet tidligere var helt afhængig af fiskeindustrien, hviler økonomien i dag på en vifte af stærke industrier, der ud over fiskeriet omfatter banker, energi, it- og højteknologi, aluminium og turisme. - På den måde er vores økonomi faktisk mindre sårbar i dag end før, opsvinget begyndte. Væksten vil aftage, men fremtiden ser fortsat lovende ud, fastslår Árni M. Mathiesen, der heller ikke er bekymret over svækkelsen af den islandske krone. - Vi har i lang tid vidst, at kronekursen var for høj. Nu er den kommet ned i et mere normalt leje, og det er positivt for eksporten, hvor specielt fiskeindustrien får gavn af en lavere kronekurs, siger finansministeren. Island forventer en vækst i bruttonationalproduktet (BNP) på 4,8 procent i år, og på 1,8 procent i 2007. /ritzau/