Journalistik

Islandsk kviksand

Man kan ikke smække fluer med TV-avisen!

Sådan lyder en god begrundelse for at holde avis. Men hvad nu, når man kan få fluesmækkeren gratis –er der så nogen grund til at investere i den daglige dosis? På en sviptur ned gennem gågaden i Århus gik det op for mig, at noget er ved at ske med aviserne. De har fået ubehagelige konkurrenter, der kræver utraditionelle metoder. På vej over Clemens Bro passerer jeg to unge mennesker med hver deres stak aviser. ”Vil du have en gratis Jyllands-Post?” bliver der spurgt og et eksemplar af dagens avis rækkes ud mod mig. Jeg tager imod - og så sker der ikke mere! Ikke noget med at tilbyde mig et halv års abonnement på Muhammed-føljetonen eller andre smarte overtalelsesforsøg. Det føles nu lidt mærkeligt. En avis, som kan købes i kiosken rundt om hjørnet til den nette sum af 16,50 kr. – og lidt mere, hvis det skal være den overvægtige søndagsudgave – deles gratis ud uden medfølgende reklame eller krav om at skrive under på noget, der står med småt. Tilbage i sofaen om aftenen ser jeg, at Kristeligt Dagblad tilbyder mig 4 ugers frit indblik i livets store spørgsmål. Her er gode råd åbenbart også gratis - selvom de nok ringer og beder mig om at spytte lidt i kirkebøssen fremover. Nu har vi så fået en sværm af nye, aggressive gratisaviser, hvoraf flere tilmed husstandsomdeles til en udvalgt læserskare, hvis postkasser må bugne under presset fra alt det papir. Som én af de udvalgte frygter jeg hvad der sker, den dag jeg tager på ferie, og lader postkassen være alene hjemme i bare nogle få dage. Selvom man kan sige nej tak til de nye aviser, ligger de nu alligevel betænkeligt tæt på kategorien spam – uønsket reklame. Hvor er vi så henne? Skal vi vænnes til, at journalistik er gratis og have den opfattelse, at aviser ikke er noget, man betaler for, men noget der af sig selv og ganske omkostningsfrit kommer dumpende ind ad brevsprækken? Er det ligefrem sådan, at vi skal ”spammes” med reklamer under dække af at være nyheder? Eller er vi på vej derhen, hvor hverdagens nyheder og sladder er alle mands ret, og medfører en underskov af gratis tema- og lokalaviser, mens holdninger og kritisk, udfordrende journalistik er forbeholdt ”de gamle aviser” hvor de, der vil betale for det, kan fordybe sig i stoffet og profilere sig gennem deres avisvalg? Et eller andet sted klinger det lidt hult, at de reklamefinansierede gratisaviser skal være dét, der holder liv i de gamle ”betalingsaviser”. Af angst for at suge livet ud af moderavisen er de nye aviser gjort så tilpas tandløse, at flere medieforskere spørger sig selv, hvornår luften går ud af ballonen – for den ene eller den anden avis. Læsernes behov for skiveskåret regnskov og hurtige nyheder er trods alt ikke umætteligt, og der findes flere medier, som er langt bedre til at være først med det sidste end en gratisavis. Det er for ærgerligt, hvis aviserne bare kaster sig hovedløst ud i en overbudskrig, som ingen har en ærlig chance for at vinde. Tør man tænke den tanke, at forandringer i avisverdenen strækker sig længere end blot en ny skrifttype på forsiden? Kan det tænkes, at betalingsaviserne fremover ikke længere har store dele af befolkningen som målgruppe, men specialiserer sig i emner og holdninger, langt ud over det nuværende stadie? Næste års Cavlingpris-vindende afsløring er næppe reklamefinansieret - man skulle jo nødigt komme til at fornærme en annoncør i sin artikel! Men den kritiske journalistik er vigtig for pressens selvforståelse og samfundets følelse af retssikkerhed, men så sandelig også for at læserne ikke trækkes med ned i det Islandske kviksand, som præger mediebilledet i øjeblikket. Det skal blive interessant – og måske i sidste ende nødvendigt – at se de gamle aviser vågne op og bekende kulør. Også selvom de måske alligevel ender deres dage som fluesmækkere. [ Anne Iversen Hansen er civilingeniør og ansat som byplankonsulent i et privat rådgivningsfirma. Hun indvandrede til Nordjylland i 2000 og er bosat i Nørresundby, hvorfra hun dyrker sin store interesse for skotsk whisky og kirsebærøl. Derudover interesserer hun sig meget for såvel naturen som bylivet omkring sig og slider skosålerne tynde på storbyferier og ture ud i det blå. Fra i dag ny på holdet af faste skribenter ”På kanten”.

Breaking
Politi undersøger mistænkeligt dødsfald - en anholdt
Luk