Ismågens hjem smelter bort

80 procent af ismågernes yngleområder er forladt

Den sjældne ismåge i Arktis er ved at miste sit eksistensgrundlag, advarer canadiske forskere. Ismågens ynglepladser på Ellesmere Island i det nordøstligste Canada er stort set blevet rømmet de seneste tre-fire år. Omkring 80 procent af de canadiske yngleområder for ismåger er blevet forladt. Årsagen er sandsynligvis den globale opvarmning, som får drivisen - og dermed ismågens spisekammer - til at forsvinde, oplyser David Boertmann, biolog i Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Afdeling for Arktisk Miljø. - De seneste år er der kun registreret knap 400 ismåger i områderne Ellesmere og Seymour Island. Det er bekymrende, for ismågen signalerer ligesom isbjørnen, hvordan det står til med miljøet i Arktis, siger han til Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) nyhedsbrev. En af de største kolonier af ismåger i Arktis tæller op mod 200 par. Den findes på Henrik Krøyers Holme nær Station Nord og hjørnet af Nordøstgrønland. - Ismågen er 100 procent afhængig af drivisen, hvor den finder sin føde i sprækker eller ved at følge i sporet af isbjørne. Hvis drivisen mister terræn, fordi klimaet bliver lunere, vil ismågen være en af de arter, som det går først ud over. Den sjældne og meget sårbare mågeart mister kort og godt sit fødegrundlag. Det er måske det, der nu er ved at ske i visse områder, siger David Boertmann. I 1980'erne var der 1800 ismåger på de canadiske ynglepladser. Ingen ved præcist, hvor stor verdens bestand er, men der findes næppe flere end 15.000 par. Der er også bestande på Svalbard og de højarktiske russiske øgrupper Franz Josef Land, Novaja Semlja og Severnaja Semlja. - Vi kender ikke ismågens situation i de russiske yngleområder eller på Svalbard. Det er uhyre vanskeligt at nå de afsides ynglesteder, men hvis nedgangen der svarer til den, der er konstateret i Canada, ser det ikke godt ud for verdens bestand, siger DMU-biologen. De canadiske forskere har ifølge DOF's nyhedsbrev konstateret, at mågerne ikke kun er oppe imod klimatiske kræfter. I Grønland bliver den sjældne og truede måge tilsyneladende nedlagt i et vist omfang. I hvert fald er 19 ismåger, der var ringmærket i Canada, blevet genmeldt i Grønland op til 19 år efter, at de var blevet mærket som unger. De var alle skudt. /ritzau/