Israel giver Abbas frist - men terrorangrebene fortsætter

Jerusalem, tirsdag /ritzau/Reuters Israel giver Abbas begrænset tid til at slå ned på militante grupper - men selvmordsattentaterne fortsætter. Israel gav tirsdag den nye palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, en begrænset frist til at slå ned på de militante grupper, der står bag terrorangreb på israelske mål. Men næppe var det israelske udspil kendt, før en jødisk bosættelse på Gazastriben blev udsat for et selvmordsattentat. Op imod seks mennesker blev alvorligt såret, da den palæstinensisk Hamas-gruppe gennemførte et selvmordsattentat ved en jødisk bosættelse i det sydlige del af Gazastriben. Øjenvidner siger, at bombemanden udløste bomben efter at have nærmet sig et kontrolsted med israelske soldater i nærheden af Gush Katif-bosættelsen. Attentatet kommer dagen efter, at Mahmoud Abbas udstedte en ordre om at at forhindre angreb på israelske mål. /ritzau/Reuters