Politik

Israel kalder EU-lande til møde for krav om Gaza-rapport

Belgien, Spanien og Slovenien skal møde i israelsk ministerium, fordi de stemte for undersøgelse af drab.

Sårede palæstinensere sidder ved en begravelse i Gaza, hvor et offer for uroen i forbindelse med blandt andet åbningen af USA's ambassade i Jerusalem begraves. Foto: Scanpix/Mahmud Hams

Sårede palæstinensere sidder ved en begravelse i Gaza, hvor et offer for uroen i forbindelse med blandt andet åbningen af USA's ambassade i Jerusalem begraves. Foto: Scanpix/Mahmud Hams

Israel kalder ambassadører fra Spanien, Slovenien og Belgien til møde i udenrigsministeriet.

Det skyldes, at de tre europæiske lande i FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC) forleden stemte for, at der skal igangsættes en international undersøgelse af drab på mange palæstinensere i Gaza.

Mandag i sidste uge, da USA åbnede en ny ambassade i Jerusalem - en omstridt og kritiseret beslutning - blev 58 palæstinensere dræbt ved grænsen til Gaza.

Den spanske og den slovenske ambassadør blev indkaldt til møde mandag. Belgiens ambassadør skal møde i udenrigsministeriet i Jerusalem tirsdag, oplyser ministeriet.

Fredag stemte medlemmerne af UNHRC om at sende en gruppe krigsundersøgere til Gaza for at undersøge de dræbende skyderier.

De tre europæiske lande var blandt 29 lande, som stemte for en sådan undersøgelse.

I Gaza bor op mod to millioner mennesker på et område, der er på størrelse med Mors.

FN's særlige rapportør om menneskerettigheder i de besatte områder, Michael Lynk, har sagt, at Israel kan have begået en krigsforbrydelse med landets handlinger.

/ritzau/AFP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst