Israel og FN-organ suspenderer aftale om asylsøgere

Israel ville løse problem med migranter, der skulle sendes til vestlige lande. Men aftale med FN er ophævet.

Hundredvis af afrikanske asylsøgere, der er kommet illegalt til Israel via Egypten, demonstrerer foran FN's flygtningeorgan i Tel Aviv mandag mod Israels premierminister, Benjamin Netanyahu. Protesterne er vendt mod en plan om at sende omkring 16.250 flygtninge og migranter til Afrika. Foto: Scanpix/Jack Guez

Hundredvis af afrikanske asylsøgere, der er kommet illegalt til Israel via Egypten, demonstrerer foran FN's flygtningeorgan i Tel Aviv mandag mod Israels premierminister, Benjamin Netanyahu. Protesterne er vendt mod en plan om at sende omkring 16.250 flygtninge og migranter til Afrika. Foto: Scanpix/Jack Guez

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, siger i en erklæring mandag, at hans regering og FN's flygtningeorganisation, UNHCR, har suspenderet en plan om at sende omkring 16.250 flygtninge og migranter til Vesten.

Italien, Tyskland og Canada er nogle af de vestlige lande, som ifølge Netanyahu skulle tage imod flygtninge og migranterne. De tre nævnte lande syntes dog ikke at være blevet orienteret om planen endnu.

UNHCR sagde i en erklæring tidligere mandag, at en aftale var indgået med Israel, men der nævntes intet om, hvilke lande, der skulle taget tage imod flygtningene.

- Aftalen er udskudt indtil videre, siger Netanyahu.

Flere end 37.000 afrikanere har længe udgjort et moralsk dilemma for Israel, som er et tilflugtssted for jøder, der tvinges på flugt.

Israel har haft en plan om at sende de 37.000 afrikanske flygtninge og migranter i Israel tilbage til Afrika. Blandt andet til Rwanda.

UNHCR har presset på for at få Israel til at genoverveje denne oprindelig plan. Det er blevet påpeget, at migranterne kan være i fare, hvis de bliver sendt tilbage til Afrika.

/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.