Israel vil fortsætte angrebene i Libanon

Israel frygter, at Hizbollah når at få nyt fodfæste

TYRE: Israel afviste mandag et stigende internationalt pres for at indføre en våbenhvile, når den 48 timer lange pause i bombardementerne er slut. - Hvis vi erklærer øjeblikkelig våbenhvile, vil ekstremisterne igen løfte hovedet. Om et par måneder vil vi være i samme situation, sagde forsvarsminister Amir Peretz under en parlamentsdebat mandag. Han sagde, at Israel i stedet vil “styrke sine operationer mod Hizbollah”. Debatten blev flere gange afbrudt med vrede tilråb fra de arabiske medlemmer af parlamentet. Raketter ødelagt Samtidig meddelte israelske regeringskilder, at israelske styrker har ødelagt to tredjedele af Hizbollahs kapacitet til at affyre langtrækkende missiler. Raketter af typen Zelzal-2, som er blevet givet til Hizbollah af Iran, har været Israels største bekymring under landets 20 dage lange kampe mod den libanesiske partisanbevægelse. Raketterne har en rækkevidde på 200 km og menes at kunne medbringe biologiske og kemiske våben. Mandag fløj USA’s udenrigsminister, Condoleezza Rice, hjem til Washington fra Jerusalem. Rice sagde, at hun var overbevist om, at parterne kan indgå “en hurtig våbenhvile og en holdbar aftale” i denne uge. Hendes weekendbesøg i Mellemøsten blev overskygget af søndagens blodbad i den libanesiske by Qana, hvor mindst 52 civile blev dræbt, heraf omkring 30 børn. Over hele Libanon blev der mandag flaget på halv, og offentlige institutioner holdt lukket for at mindes ofrene for “nedslagtningen” i Qana, som en libanesisk avis kaldte bombardementet af en bygning i Qana, hvor mange civile havde søgt tilflugt. Libanons premierminister, Fouad Siniora, kaldte Qana-blodbadet en “krigsforbrydelse”, mens Hizbollah-bevægelsen svor, at “denne forfærdelige massakre ikke er begået ustraffet”. Voldsom vrede I medier over hele den arabiske verden var de voldsomme billeder fra Qana på forsiden, akkompagneret af blodrøde overskrifter. - Hvor mange børn skal dø?, lød det på forsiden af den engelsksprogede, libanesiske avis Daily Star. I flere arabiske hovedstæder gik tusindvis af demonstranter på gaden for at udtrykke deres vrede mod Israel og den amerikanske regering, der bakker op om Israel. Kort efter det blodige angreb i Qana meddelte den israelske regering, at den ville gå med til at indstille bombardementerne i 48 timer, så den humanitære hjælp kunne komme frem. Det fik Røde Kors til mandag at sende den første konvoj til det sydlige Libanon, hvor hjælpeorganisationer og redningsarbejdere hidtil ikke har haft adgang til på grund af bombardementerne. En Røde Kors-konvoj nåede mandag eftermiddag frem til byen Bint Jbeil ved grænsen mellem Libanon og Israel. Her skulle hjælpearbejdere benytte pausen i bombardementerne til at evakuere de sårede og de indbyggere, som har været fanget i kampene mellem israelske styrker og Hizbollah-militsfolk. Bint Jbeil huser normalt 40.000 indbyggere, men lå øde mandag. På byens hospital var enkelte læger tilbage, i færd med at rydde murbrokker ud fra det delvist ødelagte hospital, der var blevet ramt under kampene. De israelske styrker trak sig ud af byen 28. juli efter voldsomme kampe mod Hizbollah. På makaber opgave Redningsarbejdere har foreløbig bjærget ligene af 40 civile i det sydlige Libanon, sagde kilder i Libanesisk Røde Kors mandag. De døde blev bjærget ud af ruinerne af de sammenstyrtede huse i området, hvor det israelske militær i tre uger har gennemført omfattende luftangreb. Kilderne sagde, at 12 lig blev fundet i landsbyen Sreefa, ni i Zibqeen og fire i Qleileh. Tre andre lig blev fundet i tre andre landsbyer. På vejene i det sydlige Libanon bjærgede Røde Kors yderligere 12 lig, heriblandt en otteårig pige, sagde en talsmand for organisationen. Ligene har i flere dage ligget i bombede biler på vejene i Jibbain og Qleileh-regionen nær kysten, sagde talsmanden til AFP. Titusinder af indbyggere benyttede sig mandag af, at der for første gang i tre uger ikke blev kastet bomber i det sydlige Libanon, og flygtede ad hovedvejen mod Beirut./ritzau/AFP