EMNER

Israelsk soldat anholdt efter skud

TEL AVIV: Israelsk militærpoliti var i går i gang med at afhøre en israelsk soldat, der er blevet filmet, mens han uprovokeret skød en anholdt palæstinenser i foden. Palæstinenseren var i håndjern og med bind for øjnene, da soldaten bevidst affyrede skuddet. Videooptagelsen af skudepisoden har skabt chok og furore både i Israel og de palæstinensiske områder. Episoden fandt sted for to uger siden i den palæstinensiske landsby Nil'in, vest for Jerusalem. En 14-årig pige, bosat i landsbyen, filmede hændelsen og den israelske menneskeretsorganisation B'Tselem offentliggjorde optagelsen søndag./ritzau/dpa