Israel

Israelske raketter rammer flygningelejr i Gaza

GAZA:Israelske kamphelikoptere affyrede søndag aften to raketter mod Rafah flygtningelejren i den sydlige del af Gazastriben, men der var ingen umiddelbare rapporter om dræbte eller tilskadekomne, oplyser palæstinensiske vidner. De sagde, at den ene raket ramte en transformator, hvilket medførte at al elektricitet i lejren blev afbrudt. Den anden raket landede i udkanten af Rafah, tæt på grænsen til Egypten, sagde de. Rafah er en højborg for de militante palæstinensere, der siden 2000 har kæmpet mod Israel. /ritzau/Reuters