Isslag kommer i nat

Pas på! Der er risiko for isslag i Nordjylland fra fredag nat og frem til lørdag eftermiddag.

Naturvidenskab 25. februar 2011 17:52

Skal du ud i trafikken fredag nat og lørdag dag, så er der god grund til at fare varsomt afsted. I følge DMI er der nemlig risiko for isslag i store dele af Nordjylland. - I den østlige del af Nordjylland forventer vi regn ved midnatstid. Samtidig er der negative lufttemperaturer, hvilket giver meget stor risiko for isslag, siger Thyge Rasmussen, vagtchef hos DMI. Helt præcis varsles der om isslag i et område fra øst for Hjørring til øst for Karup. Fortsætter til lørdag eftermiddag Risikoen for isslag gælder også lørdag formiddag. Hen ad eftermiddagen stiger temperaturene dog så meget, at der ikke længere vil være isslag, oplyser DMI. I resten af Jyllands meldes der om stedvis isslag. Vær forsigtig Isslaget betyder, at der falder nedbør, som danner et lag af is på overflader som veje og fortove, når det rammer jorden. Der behøves ikke nødvendigvis, at være frostvejr for at isslaget lægger sig. Derfor er der grund til at være forsigtig, hvis man bevæger sig ud de kommende dage, også selvom termometeret viser plusgrader.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...