Istedløven

Istedløven, der fra poter til øverste lok i manken måler 375 cm, anses for at være et af billedhuggeren Hermann Wilhelm Bissens hovedværker. Den er et minde for slaget på Isted Hede nord for Slesvig by 25. juli 1850, der med dansk sejr over de slesvig-holstenske tropper - og mange faldne på begge sider - betød afslutningen på de slesvigske krige. Den blev opstillet på Flensborg Kirkegård i 1862. Istedløven indgår i rækken af nationalliberale monumenter, som blev skabt i mellemkrigsårene mellem 1850 og 1864 og bl.a. omfatter Den tapre Landsoldat i Fredericia, Rytterstatuen af Frederik 7. i København og Skamlingsbankestøtten. Efter nederlaget ved Dybbøl i 1864 blev der øvet hærværk mod løven, og den blev i syv stykker ført til militærakademiet i Lichterfelde i Berlin og opstillet der i 1878. Her stod Istedløven helt frem til 1945, hvor Politikens korrespondent i Berlin, Henrik V. Ringsted ved en tilfældighed opdagede løven. Han fik med hjælp fra de amerikanske tropper transporteret Istedløven til København, hvor den blev overgivet til Christian 10. og opsat bag Tøjhusmuseet. I forbindelse med Det kongelige Biblioteks udbygning i 1999 med bl.a. "Den sorte Diamant", blev området mellem Tøjhusmuseet og Christians Brygge frilagt. Pladsen hedder i dag Søren Kierkegaards Plads, og her står Istedløven nu på en ny stensokkel. Kilde: Tøjhusmuseet og Grænseforeningen.