Heste

Istølt stærkt fra start

Godt 300 billetter langet over disken på et par timer. De 1200 billetter ventes udsolgt på et par dage

I vinter inviterede Frederikshavn Isstadion for første gang heste på isen. Og halinspektør Henrik Houkjær Nørgaard indrømmer gerne at han havde særdeles ondt i maven 14 dage inden stævnet. For ville de små smidige islændere ødelægge isen, så ligaspillet to dage efter ikke ville kunne gennemføre. Det var en neglebidende hård ventetid. Isstadions brugere havde det ligeså. Men alle var positive - de så mulighederne for at tilføre området en ny event. isen kunne bære Og frygten blev gjort til skamme. For isen kunne allerede bruges dagen efter, så nu tager halsinspektøren det med ro med udsigten til det store nordiske Istølt-stævne i Frederikshavn 5. februar. Faktisk har Henrik Houkjær Nørgaard fået det så godt med hestene at han er klar til at invitere islænderfolket på glatis hver søndag eftermiddag - hvis ellers interessen er til stede. God oplevelse - Vi fik en virkelig god oplevelse sammen med hestefolket - og jeg er indstillet på at åbne hallen for træningsseminarer på søndage, siger Henrik Houkjær Nørgaard. Den udvikling har en af initiativtagerne til det første Istølt, Jan Michael Madsen, det supergodt med. - For os er det vigtigt at sætte Frederikshavn på landkortet - og skabe meromsætning i vores ende af landet. - Og så er det dejligt, at der er folk som Henrik, der arbejder videre med mulighederne og ser nicherne. Det er det, der skal til for at udvikle vores område, siger jan Michael Madsen. Skal bruge alle ressourcer Det er kulturchef Thomas Østergaard enig. - Vi skal bruge alle de ressourcer, vi har og sørge for at sætte de forskellige lidenskaber sammen, så der udkrystalliseres nye nicher. - Det er præcis, det der er sket med Istølt, siger kulturchefen, der indrømmer at han var lidt betænkelig ved at lufte ideen for halinspektøren første gang. - Men Henrik skal have den ros at han sagde ja - uanset at han var lidt skeptisk, siger Thomas Østergaard. Billetter revet væk Og nu ruller det af sted med Frederikshavns andet Istølt. Billetsalget blev skudt i gang i går og i løbet af få timer var en fjerdedel af billetterne væk. Så der bliver garanteret udsolgt på få dage - akkurat som i år. Og det er også toppen og poppen - islændereliten i hele Norden suppleret med Tyskland og England, der stiller til start i Frederikshavn. Så der skal nok blive show, workshops og elitepræstationer i den helt store stil. Og hvad er det nu tølt er for en størrelse. Se det er hestenes særlige firtaktede gangart - og når de er på is, ja så hedder det altså Istølt.