It-afdeling genstartet
Hjørring Kommunes it-afdeling flytter til Strømgade under den planlagte renovering af Codanhus

It-afdelingens chef, Peter Lorentsen, ved den interimistiske arbejdsstation, som sikrer it-support til kommunens ansatte under flytningen. Foto: Kurt Bering
Galleri - Tryk og se alle billederne.

En stor flyttelift stod tirsdag formiddag lænet op ad Codanhus facade ud mod Springvandspladsen. Kommunens It-afdeling flyttede som den første sine computere og skriveborde ud ad vinduerne på Codanhus til midlertidige lokaler i Strømgade 8. Her skal It-afdeling bo, mens A. Enggaard A/S renoverer Codanhus, så det bliver samlet rådhus for alle embedsmændene i Hjørring Kommune. Flytningen udføres af flyttefirmaet Ths. Pedersen, som i dag får hjælp af Flemmings Flytteforretning, som er på Codanhus for at flytte private lejere ud. Medarbejderne stiller sammen med flyttefolkene inventaret op efter en i forvejen udarbejdet grundplan. Det skal jo fungere I et af de nye kontorer står en bærbar computer tændt. Selvom hele afdelingen ligger i flytterod, skal kommunens it-support jo fungere. Peter Lorentzen, som er chef for It-afdelingens 19 ansatte, forventer, at man allerede senere tirsdag eftermiddag er helt på plads. Tyverisikringen er blevet styrket ganske betydeligt i forbindelse med flytningen. - Vi får den "store pakke" med avancerede alarmer og sikringssystemer, videoovervågning og mange vægterbesøg, siger Peter Lorentzen. Om godt et år rykker afdeling ind i det nye rådhus, cirka dér, hvor der i gamle dage var børnebibliotek - i husets nordvestligste hjørne.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.