Hospitaler

IT-fyrtårn med alt for få watt

Det nordjyske fyrtårn det stort anlagte Digitale Nordjyllands projekt - har de seneste uger befundet sig i strid blæst. Det blæste op til kuling, da Teknologisk Institut for få uger siden i sin evalueringsrapport bl.a. konkluderede at resultaterne af satsningen på ca 650 mill. i årene 2001-03 var små, diffuse og spredte.

Siden er den ene "ekspert" efter den anden stået til søs med forklaringer om, "hvorfor det gik så galt" og i bagklogskabens ulideligt klare lys givet forslag til, hvorledes fyrtårnet burde have været rejst. Eksperterne har typisk udtalt sig fra det universitære miljøs sikre havn i skikkelse af professorer og eksperter i IT-projekter. Der synes nu på parnasset at herske almindelig enighed om, at få, meget store og ambitiøse projekter havde været at foretrække. "Så kunne man da se lyset!". Forfatteren til disse linier er meget uenig og som ansat i amtets sundhedssektor og ansvarlig for flere af "småprojekterne" finder jeg det interessant at forfølge tanken om få store projekter i sin konsekvens. I Teknologisk Instituts rapport fremhæves bl.a. IT-projekterne i sundhedsvæsenet som succesfulde. Vurderingen er, "at sundhedsprojekterne tilsammen har frembragt handlingsanvisende viden og funktionelle løsninger, der har potentiale for yderligere udbredelse og anvendelse – såvel regionalt og nationalt." Et eksempel er Det Digitale Sygehus-projekt på Frederikshavn Sygehus. Projektet var det største af de mange fyrtårnsprojekter med et budget på ca. 36 millioner og blev afviklet på to år. Projektet er endt med, at Frederikshavn Sygehus i dag fremstår som vel sandsynligvis landets mest avancerede IT-teknologiske sygehus. Målet har været at skabe et meget patient- og personalevenligt hospital med digitale tilbud til patienterne både på og i tilknytning til hospitalet samt overvåge denne proces. Som eksempel har diabetes-patienter tilknyttet hospitalet nu en langt bedre kommunikation. Nordjyllands Amt har ved sin strategi, om at "lade de tusind blomster blomstre" opnået flere små-successer, som f.eks. i eksemplet Frederikshavn Sygehus har betydet, at IT-udviklingen i amtets sundhedssektor har et laboratorium, som hele tiden udnyttes til små landvindinger, som derefter adopteres af amtets andre sygehuse. Bedre behandling i hjem og på hospital er opnået, bedre kommunikation med praksissektoren og kommune – hospital imellem. Alt sammen i gennemførte småprojekter. Og alt sammen til patienternes glæde. Eller med Teknologisk Instituts ord, er det lykkedes "at etablere en bedre og mere sammenhængende behandling for patienterne/borgerne på tværs af institutioner og sektorer" og det vurderes videre, at projekterne "har skabt viden og resultater, der både udvikler og effektiviserer udvekslingen af informationer på tværs af disse." Teknologisk Instituts evaluering er derfor mere nuanceret end den tilsyneladende skånselsløse kritik, som frembringes fra såkaldt ekspertside. Og der synes intet belæg for en ensidig konklusion, at fokusering på stor-skala projekter ville have været en succes. Der er mindst ligeså stor risiko for, at få mega-projekter ville være endt i fiasko. En fiasko ville også være betinget af Fyrtårnets levetid og økonomi. Kæmpeprojekter med ambitioner om at være banebrydende kan næppe gennemføres på tre år og selvom ½ milliard til den gode side lyder af meget i udviklingssum, ville det kun strække til ganske få – oven i købet stærkt risikobetonede - projekter. Af de mange penge var da også kun 1/3 'rigtige' penge i form af statsmidler. Resten skulle findes i samfinansiering af amtet og samarbejdspartnere. Frank Pedersen, Silkeborg 104, Galten, er IT-chef i Nordjyllands Amts Sundhedssektor Tidl. ekstern lektor, nu censor på Handelshøjskolen i Århus (HHÅ) i fagene IT-strategi, projektledelse og systemanskaffelse. Forfatter til bøger om IT-anskaffelse, systemarkitektur og netværk. E-mail: aas.u00340@nja.dk