EMNER

It-kurser efter individuelt behov

It underviser Gitte Mølbak og uddannelsesleder Mogens Nielsen, som har taget initiativet til de nye kurser. Privatfoto

It underviser Gitte Mølbak og uddannelsesleder Mogens Nielsen, som har taget initiativet til de nye kurser. Privatfoto

FREDERIKSHAVN:Kursuscentret, Frederikshavn Handelsskole har taget et nyt initiativ inden for IT-kurser, som på enkel vis kan gøre virksomheder i stand til at kommunikere og markedsføre sig via sociale medier og nyhedsbreve. Kursuscentret introducerer en række korte kurser fra to timers til en dags varighed, som kan tilpasses den enkeltes behov.

Kursuscentrets it-afdeling, som ledes af uddannelsesleder Mogens Nielsen, har sammensat en pakke med kurser, der stiller skarpt på IT og kommunikation på forskellige platforme inden for sociale medier, opsætning af websider og nyhedsbreve, kreativitet i arbejdet med layout og opsætning af dokumenter, samt en introduktion til de nyeste elementer i Office pakken.

- Vores erfaring er, at mange virksomheder har en masse software, som de ikke bruger optimalt, og det er en af grundene til, at vi nu introducerer en række korte, effektive kurser inden for it og kommunikation. Vi vil på en enkel måde hjælpe virksomhederne med at få fuldt udbytte af deres software og samtidig hjælpe dem i gang med at kommunikere og markedsføre sig på de sociale medier – så som LinkedIn og Facebook, fortæller Mogens Nielsen, som glæder sig over det løft, som de nye kurser tilfører IT-afdelingen.

- Vi har valgt de korte kurser for at stille ultra skarpt på indholdet og på deltagernes behov. Vi vil gerne tilbyde virksomhederne kurser, som de kan passe ind i en travl arbejdsdag. Vi imødekommer ikke bare måden virksomhederne efterspørger kurser på, men også den stigende efterspørgsel på aktivitet og en praktisk tilgang til kurser generelt, forklarer uddannelsesleder Mogens Nielsen.

Kursuscentret har generelt god erfaring med at tage udgangspunkt i kursisternes egen praksis på jobbet. Det er et element i alle de kurser, de tilbyder.

- It-kurserne skal tilpasses hver deltagers behov, som vi afklarer inden kursets start. Under kurset vil kursisterne hele tiden tage udgangspunkt i egen praksis i de opgaver, der skal løses samt være aktive ved computeren, fortsætter Mogens Nielsen.

Kurserne er både for virksomheder, der allerede er i gang med at kommunikere eller markedsføre sig på en eller flere af platformene, men som har brug for inspiration til at komme videre. Og for virksomheder, som gerne vil introduceres til de forskellige muligheder og i gang med markedsføring fx på de sociale medier som Facebook og LinkedIn.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst