Virksomhedsøkonomi

It-nedbrud kostede 40-50 mio. kr.

KØBENHAVN:Danske Banks it-nedbrud i marts kostede koncernens kunder 40 til 50 millioner kroner. Og kunderne har nu fået pengene retur. Det oplyser bankens direktør Peter Straarup til Ritzau. Pengene er blevet betalt de kunder, der tabte på Danske Banks nedbrud i it-systemet fra tirsdag 11. marts om morgenen til fredag morgen 14. marts. Det var især tab i relation til betalingsformidling og handel med værdipapirer og valuta, der betød tab for kunderne. Driftsnedbruddet har fået Danske Bank til at revurdere deres it-system. Og for at undgå lignende nedbrud i fremtiden, vil man nu investere i systemer til sikring mod både fejl i hard- og software. - Der er både tale om en engangsinvestering i form af noget nyt udstyr og andre ting, og der er også tale om, at vi skal til at køre med forhøjet beredskab, der også vil være nogle omkostninger ved fremover, siger Peter Straarup. For en koncern af Danske Banks størrelse er der ikke tale om de store investeringer - men der er alligevel tale om betydelige udgifter for at sikre bankens kunder mod gener: - Selve engangsinvesteringen vil være en yderligere omkostning på 25-30 millioner kroner. Og de løbende omkostninger vil være mellem 20 og 30 millioner kroner årligt. Det er tallene i store træk, siger direktøren. Om det årlige "tilskud" til it-afdelingen direkte kommer til at betyde ansættelse af nye folk, er endnu uvist. It-afdelingen er en virksomhed i banken, der har et budget på knap tre milliarder om året - så 20-30 millioner mere er blot en lille flig i den samlede virksomhed. Udover at have gjort op, hvad it-fejlen kostede banken, kom koncernen med regnskab for årets første tre måneder tirsdag. Danske Bank fik et overskud før skat på 3072 millioner kroner i årets første kvartal mod 2771 millioner i samme periode året før. Tab og hensættelser steg med 92 millioner kroner til 478 millioner, men engangsudgifterne til bankens kunder i forbindelse med det store it-nedbrud er ikke indeholdt i denne post, oplyser Straarup. Bankens forventninger til resten af året er afhængige af udsigten til en svag vækst i verdensøkonomien og generalt lave rentesater - og det betyder usikkerhed om, hvornår og med hvilken styrke et opsving vil komme. Derfor regner man med, at koncernens samlede basisindtægter vil ligge på niveau med indtægterne i 2002. /ritzau/