It-nedbrud udløste lange ventetider i amerikanske lufthavne

De amerikanske told- og grænsemyndigheder blev mandag aften ramt af omfattende computernedbrud.

2. januar 2018 04:56 - Opdateret 2. januar 2018 08:20

De amerikanske told- og grænsemyndigheder måtte mandag kæmpe med massive tekniske problemer i en række lufthavne.


Her oplevede myndighederne nemlig et nedbrud i computersystemerne, der varede omkring to timer.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Nedbruddet forårsagede lange ventetider for rejsende i de berørte lufthavne.
Det oplyser de amerikanske told- og grænsemyndigheder.
Nedbruddet ramte klokken 19.30 lokal tid på den amerikanske østkyst. Problemet blev løst to timer senere, skriver myndighederne i en meddelelse.
Der er foreløbig ingen tegn på, at nedbruddet blev udløst af fjendtlige aktører.
- På dette tidspunkt er der ingen indikationer på, at nedbruddet var af ondsindet karakter, skriver myndighederne i meddelelsen.
Jennifer Gabris, talsmand for grænsemyndighederne, oplyser, at nedbruddet ikke har haft indflydelse på kontrollen af rejsende i de berørte lufthavne.
Det skriver nyhedsbureauet AP.
/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...