Italien indhentede Brasilien

2-2 i underholdende venskabskamp

Italiensk jubel efter Balotellis udligning til slutfacit 2-2. Foto: Scanpix

Italiensk jubel efter Balotellis udligning til slutfacit 2-2. Foto: Scanpix

GENEVE:Dagen inden Danmarks skæbnekamp i VM-kvalifikationen mod Tjekkiet mødtes en række af verdens superstjerner for at spille en venskabskamp i Geneve.

VM-værterne fra Brasilien spillede 2-2 med Italien i en ganske underholdende kamp præget af fysik, masser af chancer og flot angrebsfodbold.

Det var sydamerikanerne, der kom bedst fra start med to scoringer af Fred og Chelsea-spilleren Oscar i første halvleg.

Rent spillemæssigt var det egentlig ikke fortjent, og derfor var det også kun retfærdigt, at Italien fik udlignet.

Balotelli tæt på sejrsmål

De Rossi reducerede efter otte minutter af anden halvleg, og tre minutter senere huggede Milan-angriberen Balotelli til bolden fra 25 meters afstand, så Julio Cesar var prisgivet i det brasilianske mål.

To gange herefter havde den kontroversielle italiener nær afgjort kampen, men i disse tilfælde havde Cesar altså held til at forhindre Balotellis succes.

Med resultatet har Brasiliens Luiz Felipe Scolari fortsat til gode at vinde en kamp, siden han blev udpeget til landstræner i november sidste år.

Mens Brasilien ikke skal kæmpe for en plads ved VM i 2014, har Italien stadig flere kampe på programmet. Holdet fører dog lige nu Danmarks pulje B med 10 point./ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.