Italien klager over placering af lægemiddelagentur i Holland

Domstol er blevet anmodet om at ændre EU-beslutning om at flytte agentur til Amsterdam fra London.

Europæiske union 31. januar 2018 12:38 - Opdateret 31. januar 2018 18:38

EU-Domstolen oplyser, at Italien har klaget over beslutningen om, at Det Europæiske Lægemiddelagentur flyttes til Amsterdam.


Domstolen meddeler i et tweet, at den er blevet anmodet om at ændre EU-beslutningen om at flytte agenturet, der ligger i London, til Amsterdam efter brexit.
- Italien og bystyret i Milano har indledt en sag for at få ophævet beslutningen, som blev truffet ved en lodtrækning.
København var med i opløbet til at få EU's agentur for lægemidler. København var blandt de tre byer, som endte i finalen om lægemiddelagenturet.
Det var sammen med 18 andre europæiske lande, at Danmark i første omgang lagde billet ind på at huse EMA.
Det var Milano og Amsterdam, der gik videre til tredje runde med henholdsvis 12 og 9 point. København røg ud med 5.
Ved tredje og sidste afstemningsrunde fik både Milano og Amsterdam 13 point. Det blev herefter afgjort ved lodtrækning, hvor Amsterdam løb med sejren.
/ritzau/AFP

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...