Italiensk dommer udsætter sag om udlevering af catalaner

Først når EU-Domstolen har afgjort status på Puigdemonts immunitet, vil domstol tage stilling til udlevering.

Den catalanske separatistleder Carles Puigdemont forlader retsbygningen i byen Sassari på Sardinien, hvor han mandag var indkaldt. Den italienske dommer har udsat sagen, til EU-Domstolen er kommet med en afgørelse om Puigdemonts immunitet. Ud over adskillige journalister var omkring 100 tilhængere mødt frem ved domstolen for at støtte ham.

Den catalanske separatistleder Carles Puigdemont forlader retsbygningen i byen Sassari på Sardinien, hvor han mandag var indkaldt. Den italienske dommer har udsat sagen, til EU-Domstolen er kommet med en afgørelse om Puigdemonts immunitet. Ud over adskillige journalister var omkring 100 tilhængere mødt frem ved domstolen for at støtte ham.

ROM:En italiensk dommer har udsat sagen om den catalanske separatistleder Carles Puigdemont, som Spanien kræver udleveret fra Italien.

Domstolen afventer en beslutning fra EU-Domstolen.

Det oplyser en af Puigdemonts advokater mandag til nyhedsbureauet Reuters.

Puigdemont var blevet bedt om at møde op i en retssal på den italienske ø Sardinien mandag.

For ti dage siden blev han anholdt, da han ankom til øen.

Han var rejst til Sardinien fra Bruxelles i Belgien i sin egenskab af medlem af Europa-Parlamentet, oplyste en af hans advokater på det tidspunkt.

Normalt har medlemmer af Europa-Parlamentet immunitet og kan ikke retsforfølges. Men den immunitet stemte parlamentet i marts for at fratage Puigdemont.

Han har anket den beslutning til EU-Domstolen, der endnu ikke er kommet frem til en afgørelse. Det er denne afgørelse, den italienske domstol vil vente på.

Spanien kræver den tidligere catalanske regionschef udleveret til retsforfølgelse.

Han er anklaget for sammen med andre at stå bag en ulovlig folkeafstemning i 2017 om Cataloniens løsrivelse fra Spanien.

Flere af de andre catalanske politikere, som var med til at arbejde for Cataloniens uafhængighed, har fået fængselsstraffe på op til 13 år.

I mandagens udleveringssag på Sardinien argumenterede såvel anklagemyndigheden som Puigdemonts advokater imod at udlevere ham til Spanien, skriver nyhedsbureauet dpa.

/ritzau/Reuters

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden


Breaking
Skandinavisk koncern køber ikonisk nordjysk ferieresort
Luk