Thisted

Italiensk på havnen

Ny restaurant, bar og café åbner i Thisted i næste måned

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Georges Eid og Faridoon Stanikzai foran det kommende restaurationslokale - med plads til 72 gæster - på havnen i Thisted.

THISTED:De to indehavere, Georges Eid og Faridoon Stanikzai, har baggrund i henholdsvis Libanon og Afghanistan. Men det bliver italiensk mad, der kommer på menuen i restaurant La Porto.

Georges, der bliver køkkenchef, lærte det italienske køkken at kende, efter at han i 1989 søgte asyl i Sverige, og her blev medindehaver af en restaurant - med en italiener som kompagnon.

Siden har han haft flere andre restauranter. I Thy åbnede han i 2006 Geo’s Pizza i Klitmøller. I dag ejer han en bistro i Libanon, men er vendt tilbage til Danmark for at åbne den nye restaurant sammen med vennen Faridoon Stanikzai.

Begge indehavere betragter projektet som en hobby. Faridoon - der i øvrigt er kendt som bokser med bl.a. en DM-titel bag sig - arbejder som tolk hos både kommunen og politiet.

Også han har erfaring med restaurationsdrift. Og for et par år siden var han med til at starte Thisteds første en vandpibecafé.

De to har endnu ikke sat dato på åbningen af La Porto.

- Det bliver i løbet af oktober. Senere laver vi måske en "grand opening", siger Georges Eid.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.