Italiensk politi anholder tidligere Berlusconi-minister

Italiens tidligere industriminister er anholdt. Han er mistænkt for at have hjulpet mafiadømt ud af landet.

Udland 8. maj 2014 14:23

Italiensk politi har anholdt Forza Italia-politikeren Claudio Scajola, der var industriminister under Silvio Berlusconis seneste regering.

Han er mistænkt for at have hjulpet med at smugle partiets tidligere lovgiver Amedeo Matacena og dennes formue ud af Italien, efter at Matacena blev dømt for at have tilknytning til mafiaen i Calabrien-regionen i Syditalien.

- Vi fulgte Matacenas kontakter, og som et led i den procedure kom det frem, at han blev hjulpet af forskellige mennesker, heriblandt Scajola, siger chefanklager Federico Cafiero de Raho

Scajola, hvis advokat ikke vil kommentere sagen, blev tvunget til at træde tilbage i 2010, efter beskyldninger om en udspekuleret handel med en luksusejendom i det centrale Rom.

Det var egentlig ventet, at Scajola ville være en af Forza Italias kandidater til Europaparlamentsvalget i slutningen af maj, men i sidste runde blev han ikke valgt.

Det skyldes ifølge Italiens tidligere premierminister Silvio Berlusconi, at man frygtede en hetzkampagne om Scajolas ejendomshandel.

Netop partikammerat Berlusconi begynder fredag afsoningen af sin samfundstjeneste på et plejehjem. Den 77-årige Berlusconi fik dommen på et års samfundstjeneste for skattesvig.

/ritzau/Reuters

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...