Italiensk profil går glip af EM-kvartfinale

Italien må klare sig uden den skadede forsvarsgeneral Giorgio Chiellini i EM-kvartfinalen mod England.

Italiensk profil går glip af EM-kvartfinale

Det italienske fodboldlandshold får ikke forsvareren Giorgio Chiellini med i EM-kvartfinalen mod England på søndag i Kijev.

Den stærke Juventus-spillers forstrækning i låret er så slem, at han som frygtet ikke kan spille.

Giorgio Chiellini måtte udgå efter en lille times spil i 2-0-sejren mandag over Irland, som sikrede Italien avancement fra gruppe C.

Indtil da havde han spillet samtlige minutter for Italien i EM-slutrunden.

Det er uvist, om Chiellini kan blive klar senere i turneringen, hvis Italien besejrer England.

Semifinalerne bliver spillet den 27. og 28. juni, mens finalen spilles den 1. juli.

/ritzau/