Italiensk sandwich

AALBORG:Dagens mest værdifulde hjemmesejr på "Den Lange" finder vi efter vores opfattelse i opgøret mellem Cagliari og Messina i Serie A. I tabellen er hjemmeholdet Cagliari fire point bedre, men de tunge argumenter henter vi i form og spillested. Cagliari har vundet fem kampe i træk på eget græs og er ligaens næstbedste hjemmehold med en sæsonstatistik på 5-2-1 (sejre-uafgjorte-nederlag). Gæsterne fra Messina har ikke vundet på udebane i syv kampe, og deres seneste sejr - uanset spillested - ligger hele syv kampe tilbage. 1-tallet giver odds 1.70, og det er der klar værdi i. Milan er storfavoritter på hjemmebane mod Lecce, men vi falder ikke for fristelsen til at spille 1-tallet til odds 1.15. Istedet kaster vi os over gæsterne i det handicapspil, hvor de har fået to mål på forhånd. Lecce ligger midt i tabellen, og på udebane er de ekstra svære at have med at gøre i denne sæson, hvor kun to kampe er tabt. Tallet to passer også på antallet af nederlag med mere end ét overskydende mål. Det er i den forbindelse værd at notere sig, at tophold som Juventus, Inter og Udinese ikke har magtet at vinde stort over Lecce. Det tror vi som sagt heller ikke, at Milan gør i aften. De svinger meget på hjemmebanen, og derfor tager vi handicap 2-tallet i varianten med to mål til odds 1.85. Dermed har vi lavet en sammenklappet til odds 3.14.clausjenKampe: 78. Cagliari - Messina 1 89. Milan - Lecce (0-2) 2