Udland

Italiensk valg skabte røde tal på japansk børs

De japanske aktiekurser faldt tirsdag efter parlamentsvalget i Italien, der har skabt ny bekymring i eurozonen

Italiensk valg skabte røde tal på japansk børs

Fraværet af en klar vinder efter parlamentsvalget i Italien og risikoen for ny uro i eurozonen fik tirsdag aktiekurserne til at falde markant på børsen i Tokyo.

Nikkei-indekset gik tilbage med 2,3 procent, hvilket er det største tab på en enkelt dag i mere end en måned, mens Topix-indekset noterede et fald på 1,42 procent.

Også børserne i Hongkong, Seoul, Shanghai og Sydney reagerede tirsdag negativt på det politiske kaos i eurozonens tredjestørste økonomi.

Ifølge bankøkonom i Danske Bank, Frank Øland Hansen, ventes nervøsiteten at fortsætte dagen igennem.

- Det komplicerede valgresultat har desværre gjort, at risikoen for, at gældskrisen kan blusse op igen, er øget, mener han.

Onsdag har finansministeriet i Rom annonceret et salg af statsobligationer, og her vil investorernes tillid til landet blive testet.

- De udenlandske investorer vil muligvis ikke være ivrige efter at købe disse papirer, vurderer Frank Øland Hansen.

/ritzau/AFP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst