Italienske fliser udvider kro

Kro måtte til Fyn for at finde penge til ombygning

Italien 1. marts 2003 07:00

SULDRUP: Et lyst indgangsparti, der er en herskabsvilla værdigt, er ved at være på plads i indgangen til Suldrup Kro. Og midt i den ligger der et usædvanligt lille stykke kunsthåndværk. Indehaver Henrik Pedersen bad nemlig den lokale murermester Torben Andersen om at lave en mosaik i det italienske flisegulv, så kroen kunne få sit specielle kendemærke her for fremtiden, og selv om Torben Andersen ikke have prøvet den slags arbejde før, så gik han i gang og fik også et pænt resultat ud af det. - Der må godt være noget her, der er helt specielt. Og jeg synes, at det er blevet pænt, siger Henrik Pedersen om sit nye kendemærke i brudte stykker røde og flødefarvede fliser. - At få en bedre indgang til kroen er noget, vi har tænkt over i mange år. Vi ser, at det er er en udvidelse af en gode oplevelse, det gerne skulle være at komme her. Men det har været svært at få det finansieret. De fleste, der vil låne penge, gør det fordi, de vil udvide forretningen, få flere værelser eller sådan noget. Vi vil bare give kunderne en bedre oplevelse, og det er der åbenbart ingen, der vil låne penge ud til, siger Henrik Pedersen. Han har været rundt til landsdelens pngeinstitutter og har fået afslag. Først da han så en annonce for et pengeinstitut på Fyn fik han pengene til arbejdet hjem. - Jamen, jeg synes da, at det er for dårligt, at jeg må så langt væk for at kune låne pengene, siger han, og mener bestemt ikke at det kan være sikkerheden, der kan have været noget i vejen med. Inden døre er projektet snart overstået. Blomsterne er på plads langs væggene, men der går nok en fjorten dage, inden isoleringen i loftet er pænt dækket til. Der er for travlt på kroen til, at man kan tage arbejdet i en køre, forklarer han. Udendørs bliver det nok sommer, inden den sidste sten er sat, og malingen er tørret. Der skal være en 8-10 grader døgnet rundt, så byggeriet kan hærde ordentligt, og det skal man nok ikke regne med før til maj.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...