Jürgen Klopp efter sejr: Kampen forløb næsten perfekt

Diogo Jota og Sadio Mané stod for Liverpools to mål, da holdet besejrede Atlético Madrid i Champions League.

Jürgen Klopp er tilfreds med, hvordan kampen mod Atlético Madrid forløb.

Jürgen Klopp er tilfreds med, hvordan kampen mod Atlético Madrid forløb.

KØBENHAVN:Med en 2-0 sejr over Atlético Madrid sikrede Liverpool sig ikke bare en plads i ottendedelsfinalerne i dette års Champions League, men også førstepladsen i sin gruppe.

Derfor var det også en tilfreds Jürgen Klopp, der kiggede tilbage på kampens forløb.

- Kampen forløb næsten perfekt. Det var lige, som vi ville have det, siger han til Uefas hjemmeside.

- Vi scorede mål på de rigtige tidspunkter, lyder det.

Liverpools anfører, Jordan Henderson, var også tilfreds med, hvordan holdet fik vist sig frem på hjemmebane onsdag aften.

- Vi ville gerne forhindre, at det samme skete igen, som tilfældet var i det sidste møde med dem (Atlético Madrid, red.), hvor de udlignede vores tomålsføring, siger han til TV3+.

- Vi kontrollerede kampen bedre denne gang.

Englænderen medgiver, at Atletico er en svær modstander, og at det også kom til udtryk onsdag aften.

- De gør det svært for os, ligesom de gjorde i vores seneste møde. Men det var en stor aften for os.

- Vi kunne måske have scoret et par mål mere, hvis man skal være kritisk, men alt i alt skal vi være glade for at gå videre til næste runde, siger han.

Klopp var især glad for de mål, som Liverpool fik lavet i kampen.

- Begge mål var fantastiske. Især Sadios (Sadio Mané, red.). Diogo (Diogo Jota, red.) ville forvente af ham selv, at han ville score på sin chance, siger han til Uefa.

- Sadio er grådig nok til at finde den rigtige plads i feltet og få omsat situationen.

Liverpool er fortsat ubesejret efter fire kampe i gruppespillet af Champions League. Holdet har en målscore på 13-5.

Atlético Madrid befinder sig derimod på en tredjeplads i gruppen med fire point for fire kampe. Der er dog kun et enkelt point op til andenpladsen i gruppen, som Porto indtager.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.