Ja fra AaB til Olsens ønske

Fodbold 21. marts 2007 05:00

{ AALBORG: AaB har i lighed med de øvrige superligaklubber sagt ja til landstræner Morten Olsens ønske om at flytte sæsonens sidste spillerunde i Superligaen. Runden ligger i pinsen, og alle seks kampe, bl.a. AaB-OB, rykkes en dag frem til søndag 27. maj, således at landsholdet får bedre tid til at forberede sig til EM-kvalifikationskampen i Parken mod Sverige lørdag 2. juni. - Alle klubber er i samme båd, og vi bør vise dette hensyn til landsholdet, mener AaB’s sportsdirektør Lynge Jakobsen, der også har sæde i DBU’s programudvalg. - Med denne flytning kan man ikke beskylde os for primært at pleje kommercielle interesser, men tilskuermæssigt behøver pinsesøndag ikke at være dårligere end anden pinsedag. Jeg tror, at interessen i første række vil afhænge af produktet, og i AaB skal vi sørge for, at der står noget på spil i kampen mod OB. abel

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...