Ja - hvor er fornuften?

"Hvor er fornuften?", spørger Peter Michael Lauritzen (26.1.). Det er et godt spørgsmål.

Islam 1. februar 2009 05:00

KONFLIKT: "Hvor er fornuften?", spørger Peter Michael Lauritzen (26.1.). Det er et godt spørgsmål. Undertegnede kan ikke vide, om Lauritzens mening og påstande om Israel og Israels venner har sit ophav i Koranen, lovbogen for islam, der påbyder død over alle jøder og vantro eller i en generel antisemitisme, som socialister, islamister og nazister står sammen om og praktiserer en ret så ivrig og iøjnefaldende lobbyvirksomhed gennem tiderne – for at bruge Lauritzens eget udtryk i teksten. Støtten fra venstresocialisterne til PLO og Hamas er kommet til udtryk offentligt ved adskillige lejligheder gennem årene – sidst ved demonstrationen mod Israel på Rådhuspladsen i København i denne måned, hvor Hamas-tilhængere heilede, som Hamas gør ved parader og indvielser, hvor de opererer. Nu det nævnes, kan man også på nettet opleve, hvorledes Hamas nedlagde en stribe Fatah-medlemmer og hvorledes Hamas torturerer og udfører det specialiserede knæskud i lodret retning – altså mod egne landsmænd, så er der styr på dem, hvis nogen skulle komme i tvivl. Hvordan araberne gebærder sig og render rundt og laver ”drengestreger” og med hvilken hensigt, anfægter ikke Lauritzen, det er israelerne, der er skurken, og man har FN på sin side! FN, der fra 51 medlemsstater er vokset til 192 – en tilvækst, der for en meget stor del rummer islamiske lande og en masse olie-afhængige lande! Jo, det er rigtige venner! Og med løftet pegefinger, hvad med Genève-konventionen! Der tænkes vel på den Fjerde Genève-konvention fra 1949, der omhandler behandling af civilbefolkningen i krigstid. Hvem er det, der inddrager og ofrer civilbefolkningen i krigen mellem Israel og Hamas, (det kunne også være Hizbollah), må jeg nok spørge? Da Israel blev bekendt med, at der var sendt kvinder og børn op på taget af en bygning, som efterretningstjenesten havde bevis for husede militært lager, undlod Israel at bombe bygningen! Hamas med støtte fra store dele af den palæstinensiske befolkning fører uafladeligt krig imod Israel, for det er de oplært i at skulle gennem islam og derfor bliver konsekvenserne så skæbnesvangre for palæstinenserne selv. Det er heller ikke Israel, der holder palæstinensere i flygtningelejre i årevis, det gør deres egne ledere, for der er penge i det foretagende. Milliarderne strømmer ind fra EU og UNRWA, (FNs hjælpeorganisation for palæstinensere, der opholder sig i lejre) og så er det et propagandaværktøj til at vinde verdensopinionens sympati for ”den sag”, der reelt er svindel og beskidte gerninger. Israel passer på sit land og sin civilbefolkning, så kort kan det siges. Israel anbringer ikke koner og børn i og på tage af offentlige - og beboelsesejendomme, der dækker over krigsmateriel. Israel sender ikke civile – deriblandt kvinder og børn af sted som selvmordsbomber. Hvor ufatteligt det end er, harcelerer hverken Lauritzen (med egne ord: nej tænk en gang, hvor idiotisk), FN, Folkeretten, EU eller adskillige i vores egen regering og folketing via de højt besungne politiske menneskerettigheder over de fakta. Nej, for enhver pris må eller vil man ikke fornærme araberne, p.g.a. had til Israel og Vesten, eller også har man lovet at støtte PLO gennem den fatale konvention, Den europæisk-arabiske Dialog fra 1973. Det er en ren farce, at ”ville forhandle fredsaftaler”, hvem der så end foreslår det. Vestens politikere stikker befolkningerne blår i øjnene og Hamas vil vinde tid – er det ikke erfaringerne? Hamas, den øvrige arabiske verden og Iran slutter aldrig fred med Israel, det forbyder Islam. Dialog er arabernes hemmelige våben mod Vesten. Islam fører ikke dialog – kun krig og erobring. Læs Koranen! Jeg håber, at hr. Lauritzen har fået svar på sine - på bedste indoktrinerende skolemester-facon - stillede fire spørgsmål.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...