JA SIGERE

"Skal Kulturcenter Stubhuset være centrum for kulturlivet i Rebild Kommune?"

Kaj Aage Pedersen, Nørager Det er rigtig godt, at Rebild kommune satser på kultur. Støvring kommune var forudseende, da projektet blev bragt med ind i Rebild. Et kulturcenter med bibliotek og mange andre kulturaktiviteter er fremtiden og vil give området et løft. Vi ser, hvor godt det fungerer i Skørping. Nu venter vi på en lignende løsning i mindre format ved Kig Ind i Nørager. Det er også glædeligt, at der er tiltag til et samarbejde mellem kulturhusene i Rebild kommune. Jens Søndergaard, Rebild Ironisk bemærket er forslaget endnu et skridt på vejen i den uundgåelige udvikling i retning af centralisering omkring Støvring by... Men i erkendelse heraf må byrådet sikre at afstanden fra kommunens udkantsområder til Støvring "afkortes" ved hjælp af gode/bedre transportmuligheder. Man bør således have fokus på at Stubhustes kulturtilbud ikke ubevidst forbeholdes borgerne i Støvring/Skørping området, men bliver et reelt tilbud for hele kommunens befolkning. Derfor er det også vigtigt at personer fra alle kommunens kulturinstistutioner får plads i Stubhusets overordnede ledelse. Birgit Skovmand, Støvring Jeg mener, det er en god ide med en udbygning af Stubhuset, så det bliver et kulturhus i bredeste forstand, og gerne i samarbejde med Støvring Højskole. Vi har her en kuiturinstitution, der er unik i hele Himmerland. Et samarbejde mellem disse to institutioner kan - med de rigtige rammer - resultere i, at der i højere grad også bliver plads til det eksperimenterende og nyskabende indenfor kunst og kultur. Det er også vigtigt, at lokale borgere får nogle rammer til selv at være skabende i.