Ja tak til elevplaner

FOLKESKOLE: Det nye Folkeskoleforlig rummer krav om, at der skal udarbejdes elevplaner for alle børn. På Vester Mariendal Skole kan vi glæde os over, at elevplaner – som vi hos os kalder individuelle udviklingsplaner – allerede er en del af skolens hverdag. De gode erfaringer, vi har gjort, deler vi gerne med andre skoler i det ganske land. Det er forklaringen på, at man nu kan læse derom på undervisningsministeriets hjemmeside. Undervisningsministeriet kom på besøg på Vester Mariendal skole efter de havde læst om skolens arbejde med individuelle udviklingsplaner i NORDJYSKE Stiftstidende. De har lyttet til vores gode erfaringer og konstruktive forslag til, hvordan elevplaner kan blive en gevinst. Min tilgang som skoleleder er, at det må være muligt, at bidrage åbent til en positiv, konstruktiv udvikling af såvel egen skole som folkeskolen generelt ved videndeling og erfaringsudveksling. Vi har fået mange positive henvendelser fra lærere, ledere, seminarier, forældre, Skole og Samfund, KLF, KL og Undervisningsministeriet. I indskolingen og i undervisningscenteret får forældre elevplaner med hjem, som de kan støtte op om. I mellemgruppen og overbygningen bruger personalet planerne til at kvalificere deres samarbejde med forældrene. Det betyder, at når vi kommer dertil, hvor alle elever skal have planer med hjem, så har vi været igennem vores udviklingsproces med opstilling af mål, afklaring af indsats, evaluering og opfølgning derpå. I den nye skoleplan sættes blandt andet fokus på at gøre eleverne ansvarlige i forhold til at opsætte egne såvel faglige som personlige og sociale mål og succeskriterier. For fire år siden begyndte nogle lærere og pædagoger at udvikle og anvende planerne i indskolingen inspireret af de gode erfaringer med planerne i vores specialklasser. Det var således "græsrodsarbejde" inden for skolens mure, som personalet kunne se meningen med. Det har bredt sig ind i de øvrige årgange i indskolingen i de såkaldte "normalklasser". Pædagogisk personale i indskolingen har besluttet, at de arbejder med én bestemt model som udgangspunkt. Det er den model, som p.t. ligger som bilag på Undervisningsministeriets hjemmeside. Børnehaveklassens skabelon er tilrettet indholdet i første skoleår. I mellemgruppen og overbygningen anvendes mange andre skabeloner som redskab til at kvalificere samarbejdet med hinanden, med forældre og elever. Hvert team tilretter skabelonen til årgangens fag og aktiviteter. På skolen ser vi modeller eller skabeloner som pædagogiske redskaber, der justeres og ændres som en del af udviklingsprocessen. Det væsentlige er at få skabt en ramme, der opleves som en gevinst i samarbejdet. Elevhandleplaner giver for os mulighed for: * at eleven kender sin faglig status og * at eleven bedre kan være medvirkende til at opstille mål for egen indsats i relation til de faglige mål, der skal arbejdes med. * at understøtte og skabersammenhæng mellem daglig undervisning, de to årlige elevsamtaler, teamets samarbejde om udvikling af et godt undervisningsmiljø og skole-hjemsamarbedjet. * at justere elevens faglige, personlig og sociale mål *at teamet har en fælles status I teamene er oplevelsen, at det første gang tager meget lang tid at udarbejde individuelle udviklingsplaner. Men efterfølgende er der en oplevelse af, at en plan er et rigtig godt samarbejdsredskab. Teamets metodefrihed og faglige pædagogiske professionalitet kommer i spil, man sætter selv dagsorden. Der er respekt for forskellighed – og at nye måder at gøre tingene på tager tid. Nogle team har valgt at lægge et meget stort arbejde i opsætning, skriftlighed, indhold og nye samarbejdsmetoder. Andre tager mindre skridt, fordi de for tiden bruger meget energi på mange andre pædagogiske og didaktiske tiltag. Vi sikrer videndeling og erfaringsudveksling internt på skolen. Blandt andet bruger vi afdelingsmøder til at fortælle om gode erfaringer, om det der lykkes, så det kan sprede sig til skolen. Individuelle udviklingsplaner er ét meget vigtigt evalueringsredskab. Derudover udvikles evalueringskulturen på mange niveauer: Teamets årsplaner, fag-faglige årsplaner, evaluering af undervisningsforløb, test (matematik, dansk og engelsk på alle klassetrin årligt), teamets forventningsafklaring og løbende evaluering af samarbejdet. skoleplan, midtvejsevaluering i relation dertil, fremadrettet evaluering af udviklingen af en rummelig skole, tilfredshedsundersøgelser (forældre), undervisningsmiljøundersøgelser, elevrådets evaluering af konkrete tiltag, status og videre udvikling i relation til Fælles Skolebeskrivelse for Aalborg kommunale skolevæsen, (www.daks.dk) teamudviklingssamtaler og medarbejderudviklingssamtaler (www.vmarieskole.dk). Vi kan ikke have en evalueringskultur uden skriftlighed. Skriftligheden sikrer den systematik som kvalificerer evalueringen. Vi kan gå tilbage og se, hvad det var, vi ville. Vi får tilfredsheden med, fordi vi kan se, hvor langt vi er kommet mod de mål, vi satte os. Refleksionsfasen kvalificeres, når drøftelser skal munde ud i en skriftlig beskrivelse af status, mål og handlinger, Ved samtaler med forældre styrker det også de pædagogiske medarbejderes professionalisme, at de kan dokumentere, hvad der tidligere er sagt eller aftalt. Det giver anerkendelse og ro. Der har ikke være forældreklager over skolehjemsamarbejdet i indskolingen efter at planerne er blevet praksis. Dertil kommer en faglig stolthed som følge af forældrenes respekt og anerkendelse. At udarbejde individuelle udviklings- og undervisningsplaner er en særdeles velegnet redskab og en professionel tilgang til at se det enkelte barn som unik. Formålet med evalueringen er at informere lærere, elever og forældre om, i hvilket omfang undervisningen har givet det forventede resultat og på hvilken måde den videre undervisning skal planlægges og gennemføres. Det giver ikke nogen mening at sætte mål og evaluere, hvis resultaterne ikke bruges fremadrettet. Evalueringen danner således grundlag for vejledning af den enkelte elev og dennes forældre og er samtidig nødvendig for en kvalificeret tilrettelæggelse og sikring af undervisningsdifferentiering, ligesom evalueringen skal indgå som forudsætning for teamsamarbejdet omkring såvel den enkelt elev som for klassen som helhed. Den løbende evaluering rummer også forventning om, en aktiv inddragelse af eleverne som medansvarlige for egen undervisning, læringssituation og for klassens arbejde. Vi bygger på ressourcetænkning, hvor forskellighed og mangfoldighed værdsættes. Det er tilladt begejstret at fortælle om det der lykkes, om alle visioner, om alt hvad man gør – også selv om det kan betyde, at der kan komme et pres fra forældreside om at andre lærere bør gøre det samme. Der er en villighed til at "risikere" den andens succes, fordi den bliver vores succes. Det, der også gør en forskel er fokus på fremtiden og gode idéer til at skabe en endnu bedre skole. Det kommer eleverne på vores skole til gavn – de møder voksne, der er positive og tænker i og afprøver nye muligheder. Hensigten herfra er at bidrage til en konstruktiv og positiv udvikling af folkeskolen generelt. Ved brug af elevplaner kan vi reelt professionelt kvalificerer målsætning, status og evaluering i samarbejdet med hinanden, eleverne og deres forældre. Det kunne jo være rart at få status og anerkendelse tilbage til folkeskolen.