EMNER

Ja tak til EU-folkeafstemning

EU-landenes udenrigsministre pustede forleden nyt liv i den strandede forfatnings-traktat. På forhånd så det ellers ikke ud til at blive en let øvelse, da de 25 EU-lande faktisk siden sidste sommer har været uenige om, hvordan man kommer videre.

Groft sagt er medlemslandene delt op i tre grupper. Den ene gruppe er Frankrig og Holland, hvor befolkningerne for et år siden stemte nej. De to lande har erklæret forfatnings-traktaten for død, da deres befolkninger jo har afvist den. Den anden gruppe består af syv lande, deriblandt Danmark og Storbritanien. Disse lande lurepasser, indtil franskmændene og hollænderne ændrer signaler. Tyskland og Spanien tilhører den tredje gruppe lande, som allerede har sagt ja og derfor gerne vil videre i en fart. Foreløbig har 16 lande godkendt traktaten. På deres nylige møde i Østrig kom EU-landenes udenrigsministre derfor på den ide, at man kan omdøbe og slanke traktaten for at undgå, at den skal til folkeafstemning. Udenrigsminister Per Stig Møller (K) forestiller sig, at der kan vedtages en slank traktat, som ikke nødvendigvis skal til folkeafstemning. Det synes jeg er en dårlig idé. Når vi i Danmark i høj grad er blevet tilhængere af EU-samarbejdet, hænger det sammen med, at vi har fået mere viden om EU end noget andet land i Europa. Grunden hertil er de seks folkeafstemninger, vi har haft siden 1972. Danske politikere beklager sig ofte over, at borgernes engagement i Europa-debatten er skuffende lille. Jeg tvivler på, at den bliver større, hvis befolkningen bliver holdt uden for indflydelse på EU’s fremtid. Derfor ja tak til en EU-folkeafstemning.