Ja tak til naturlig afgang

HER VAR MÅSKE ENDELIG et sted, hvor det kunne gøre gavn med en aldersgrænse. En pave, der lader fire katolicistiske kristen-fundamentalister genindtræde i kirken, selv om hans forgænger faktisk smed dem ud på grund af deres ekstreme synspunkter. Nu er de inde igen, SSPX-bisperne, som forbander de homoseksuelle og som er erklærede antisemitter. En pave, der kan tage den biskop til nåde, som benægter at nazisterne nogensinde har masseudryddet jøder, trænger til at blive skiftet ud. Men nu er pavens job jo ikke indstiftet af byrådspolitikere eller almindelige bestyrelsesordninger - men af den store mand ovenpå selv. Så helt enkelt er det ikke - “den katolske kirkes rottweiler”, som fader Ratzinger er blevet døbt, kan kun afsættes af den almægtige selv, dvs. ved naturlig afgang, som det hedder i arbejdslivet. For naturligt skal det være i denne kirke, hvor kunstig befrugtning er en synd, hvor enhver form for svangerskabsbeskyttelse fordømmes, hvor afholdenhed betragtes som den eneste kristne udvej, hvis man ikke vil have flere børn. Og hvor HIV og aids heller ikke bør forebygges på anden vis end ved at blive i sine bukser. Og hvis så den gamle forstenede helvedesprædikant oven i købet selv afholder sig fra både det ene og det andet, jamen, så får det vel lange udsigter med den naturlige afgang. At se sådan noget i sit fjernsyn, bedst mens man sidder og venter på at det skal blive tid til endnu en hjerteflimmer-udløsende, blodtryksskadelig rædselstime i selskab med de danske håndbolddrenge, det kan være lige ved at sende én til tælling. Så belastende, at man virkelig får lyst til at kaste det kostbare, kortkrævende, licenstunge, hurtigtforgængelige, populisme-fremelskende billedapparat på møddingen og vende tilbage til de frugtbare timer ved det gode, gamle radioapparat, København-Kalundborg. Den hører vi mange timer hver dag - fra tidlig morgen til sen aften, i bilen, i køkkenet, i værkstedet, i kælderen, mens vi stryger, gør rent, vasker bil, ordner have - på løbeturen/gåturen/cykelturen, når som helst, der er ro til det. Ro for fjernsynet, der har den meget dårlige egenskab, at det kræver hele opmærksomheden og en bestemt placering i huset, mens radioen bare er der, hvor vi har brug for den - eller endda kan følge med os ud i verden. Her får vi nyheder i massevis, friske fra fad (dvs. avisernes spalter), opdateret, udbygget med baggrund og kommentarer og viderebearbejdet i lange, indsigtsfulde debat- og orienteringsprogrammer - og Krause på tværs, A propos, Videnskabens verden, Et øjeblik, Dokumentartimen, Mennesker og medier, Natursyn og Alle tiders historie. Historietimen var forleden en oprivende reportage om den skændige behandling af de efterladte efter Hans Hedtofts forlis for præcis 50 år siden. Tænk hvis det havde været fjernsyn i den bedste sendetid - så havde hoveder rullet og harmen flammet. Og der er quiz’er som Danmarksmester og musik og underholdning af mange slags - og de herligste nicheprogrammer som “Sproglaboratoriet” og “Harddisken” og “Sporgehjornet” og Koplevs Køkken og det rare, meget ofte særdeles aktuelle og interessante Vita, som helt ufortjent har fået ry som en slags dame-pensionist-strikkeradio. Selv elsker jeg Nyheder fra Grønland, der giver indblik i, hvordan virkeligheden opleves forskudt, både i tid og kultur en kvart jordomrejse borte, og dog stadig hjemme. Og nu vi er ved fremmede, og dog så nære kulturer - så har fjernsynet heldigvis også sådan nogle til os, så vi alligevel kan glæde os over, at vi har det stående i stuen på den fornemste gæsteplads, midt for mellem husets herre og frue. Her er vi på besøg i nabolandene og i selskab med plagede, pligtopfyldende politifolk som engelske Frost, skotske Taggart og svenske Bech og hans vanskelige kammerat, Gunvald. Her slutter de grumme dramaer næsten altid med en “stänkara” - en dram - på altanen i natten i selskab med den utrolige hennarøde nabo i halskrave og uforskammetheder. Altsammen vældig godt - men som med så meget andet: Hvorfor får vi ikke ordentlige programoplysninger om, hvad der er sendt før - og hvornår - og hvad ikke? Det var tidligere en simpel service. Nu må man bare sætte sig ned og håbe, at det ikke er en genudsendelse af en genudsendelse etc. I hvis interesse er det at irritere seerne på den måde?