Lokalpolitik

Ja tak til større åbenhed

SÆBY:Kravet om større åbenhed i Sæby Byråd har været rejst den seneste tid af tidligere byrådsmedlemmer i disse spalter, og i en artikel erklærede også Socialdemokratiets gruppeformand Birgit Hansen sig enig i, at den lukkede linie er uheldig. Nu melder også Flemming Sten (C) sig på banen med ønsket om større åbenhed. - Jeg føler. at jeg er den eneste, der gennem længere tid har kæmpet for større åbenhed. Gang på gang har jeg forsøgt at få lukkede sager ført over på åbne dagsordener, men man lytter ikke til mig, siger Flemming Sten (C). Han er en smule overrasket over udmeldingen fra Birgit Hansen, idet han ikke mener, at hun hidtil aktivt har støttet ham i kampen for større åbenhed. - Men lad det ligge. Jeg er meget glad for signalerne fra Sovialdemokratiets gruppeformand, for vi er helt på linie og klar til at kæmpe for det samme, siger Flemming Sten.