Ja til bankfusion

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen siger ja til fusion mellem nordjyske banker

Konkurrencestyrelsen siger fri bane til Nordjyske Banks overtagelsesforsøg. Arkivfoto: Mette Nielsen <i>Mette Nielsen</i>

Konkurrencestyrelsen siger fri bane til Nordjyske Banks overtagelsesforsøg. Arkivfoto: Mette Nielsen Mette Nielsen

FREDERIKSHAVN:Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen siger ja til, at Nordjyske Bank og Nørresundby Bank kan fusionere.

Fusionen skal gennemføres, hvis Nordjyske Bank får ja fra aktionærerne i Nørresundby Bank til det tilbud om at købe deres aktier, som Nordjyske Bank har fremsat.

- På baggrund af de foreliggende oplysninger giver fusionen ikke anledning til indsigelser, og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har derfor godkendt fusionen efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens paragraf 12 c, stk. 7, skriver styrelsen i sin afgørelse.

Konkurrencestyrelsens accept af en fusion er nødvendig, fordi styrelsen ved fusioner skal kontrollere, at fusionen ikke går ud over konkurrencen på bankmarkedet.

Nordjyske Banks købstilbud på Nørresundby Bank løber frem til 26. februar.

Direktør Claus Andersen fra Nordjyske Bank vil ikke fortælle, hvor stor en tilslutning banken på nuværende tidspunkt har fået fra aktionærer i Nørresundby Bank.

Ledelsen i Nørresundby Bank slår i øjeblikket gennem store avisannoncer på trommer for Nordjyske Banks overtagelsesforsøg.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.