Turisme

Ja til bedre turisme

Søren Kragelund har fuldstændig ret, når han i NORDJYSKE 29.10. slår fast, at der skal nye og bedre tilbud til, for at fastholde og udbygge turismen i Jammerbugt kommune.

Jes Reiner Pedersen, Halvrimmen.

Jes Reiner Pedersen, Halvrimmen.

En lille ting, der kan gavne vil være at gøre det lettere at finde og finde frem til nogle af de spor, mennesker gennem tiderne har afsat i naturen. For år tilbage vandt jeg andenpræmien i en landsdækkende konkurrence for nye turistmål i Danmark med "Menneskets spor i Han Herreds natur", og det er senere udvidet i et kapitel i bogen "Ja, hvans æ dialegt?". Der er rigtig mange spændende turistmål i området, men det kræver ofte noget af et detektivarbejde at finde stederne, for slet ikke at tale om at komme hen til dem og der få en forklaring på det man ser. Jeg ved af erfaring, at det er noget, der interesserer mange, da jeg selv har været guide på mange ture, ligesom mange har hentet folderen på turistkontoret. Men en beskeden investering i vejvisning til og rydning omkring målene vil gøre dem endnu mere tillokkende. Jeg stiller mig gerne til rådighed som vejviser for de arbejdsfolk, der skal sørge for forbedringerne.

Forsiden