Dyremishandling

Ja til dyrepolitik

Når man læser eller hører om mennesker, som slår kaniner og marsvin ihjel eller skænder heste, kan man kun føle den største afsky. Det samme gælder dem, der dyrker sex med dyr Jeg går stærkt ind for, at sex med dyr skal forbydes. De stakkels dyr kan jo ikke sige fra. Ydermere er det en bizar og sygelig seksuel handling. Jeg går også ind for et decideret dyrepoliti som i bl.a. England og USA samt at straframmen for dyremishandling strammes gevaldigt op. Tidligere på året skrev jeg derfor til DF's dyrevelfærdsordfører, Chr. H. Hansen, som arbejder på et forslag om et dyrepoliti, som har myndighed til at fjerne mishandlede dyr, udskriver bøder og sætte folk for retten i tilfælde af dyremishandling. Man kan jo så bare håbe på, at de andre partier i Folketinget også vil støtte forslaget. Steen Jørgensen folketingskandidat og lokalformand (Dansk Folkeparti), Søborgvej 3, Frederikshavn a_steen@webspeed.dk