Ja til en nordjysk lægeskole

Den afgående professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet, Hans Gregersen, der også er forskningschef ved Aalborg Sygehus, Aarhus Universitetshospital, har 16. april begået et polemisk indlæg mod AAU i almindelighed og vores ønske om en lægeuddannelse i særdeleshed.

Vi ønsker ikke at indgå i en polemik med Gregersen om hans tendentiøse og fejlagtige påstande om Nordjylland og Aalborg Universitet. De må stå for hans personlige regning, idet vi ved, at de ikke deles af ledelsen af Region Nordjylland, hvorunder Aalborg Sygehus hører. I stedet vil vi forholde os til det lægefaglige og fortælle, hvorfor vi mener, at det er påkrævet, at Nordjylland får sin egen lægeuddannelse. AAU er meget optaget af, hvordan man løser problemet med lægemangel i vores region. Antallet af læger i Nordjylland er således faldet med 25 pct. siden 1997 samtidig med, at antallet af læger er steget med knap 10 pct. i resten af landet. Ifølge Danske Regioner er lægemanglen dobbelt så stor i Nordjylland som i resten af landet. Ifølge prognoserne forværres denne tendens. Vi mener, at en AAU-lægeuddannelse er en forudsætning for at nå en langsigtet løsning på lægemangelen i Nordjylland, idet erfaringerne viser, at lægekandidater fra København, Århus og Odense foretrækker at etablere sig i de byer, hvor de er uddannet. Akkurat som nordjyder, uddannet på AAU, i stor udstrækning bliver i Nordjylland. For at komme den nordjyske lægemangel til livs har Aalborg Sygehus foreløbig forsøgt at rekruttere læger ved at tilbyde lægestuderende fra Aarhus Universitet klinikpladser. Dette har hidtil ikke givet det forventede afkast af læger, idet kun 1/3 af de profilerede klinikforløb er besatte. Aalborg Universitet har forsøgt at etablere et samarbejde omkring en lægeuddannelse, men det har Aarhus Universitet afvist. En lægeuddannelse på AAU vil derfor være den eneste effektive måde til at bedre den geografiske fordeling af læger i landet. For god ordens skyld skal det slås fast, at en AAU-lægeuddannelse naturligvis skal gennemgå en faglig akkreditering for at få det formelle stempel på, at kvaliteten er i orden. Den nye lægeuddannelse på AAU skal basere sig på problembaseret undervisning, hvor selve undervisningsformen veksler mellem case-undervisning, forelæsninger og klinikophold. Mere traditionelle fag som f.ekks. anatomi og fysiologi indlæres således via cases i stedet for traditionel auditorieundervisning. Undervisningsformen giver bl.a. de kommende læger en bedre evne til at tage kliniske beslutninger, den forbedrer deres evne til at kommunikere med patienterne, ligesom lægerne bliver bedre til at arbejde tværfagligt - uden, at der tabes basal viden. Denne problembaserede undervisningsform vinder i dag frem på medicinuddannelser rundt om i verden. Således er alle lægeuddannelser i Australien baseret på problembaseret undervisning, ligesom halvdelen af de engelske lægeuddannelser længe har anvendt undervisningsformen. Aalborg Universitet har allerede investeret massivt i bl.a. undervisningsmaterialer, modeller og mikroskoper mv., ligesom de nødvendige laboratorier også er blevet etableret. Der skal således ikke laves væsentlige nyinvesteringer ved etablering af en AAU-lægeuddannelse. Vi kan videre fortælle, at AAU har ansat forskningsaktive professorer og lektorer til at undervise i de lægevidenskabelige fag. Aalborg Universitet er derfor sikker på, at uddannelsen kan gennemføres forsvarligt og rentabelt også med et mindre optag på mellem 50-100 studerende årligt. Gennemførelsesprocenterne på AAU er samtidig høje sammenlignet med de andre danske universiteter, hvorfor vi med rimelighed kan tillade os at forvente en god rentabilitet for samfundet ved oprettelsen af en lægeuddannelse ved AAU. Alt i alt kan Aalborg Universitet derfor kun opfordre den nordjyske landsdel til at stå sammen i kravet om at få en lægeuddannelse – lidt på samme måde, som da nordjyderne på tværs af alle skel stod sammen i 1970’erne for at få et nordjysk universitet. Det blev som bekendt virkelighed med AUC i 1974, og uden at indlade os på urimelig selvros er der vel ikke mange, der i dag begræder den beslutning.