Ja til fælles energipolitik

Energiområdet, både nationalt og i EU, står over for store udfordringer i fremtiden, såsom importafhængighed, forbrug og stigende priser,

færdiggørelse af konkurrencedygtige interne energimarkeder, manglende diversificering af energimikset. Et energimix kræver, at der identificeres energikilder i mængder, der er tilstrækkelige til reelt at påvirke forbruget og EU’s energiimport, og samtidig skal det fastlægges hvilken pris EU er villig til at betale for disse sekundære energikilder. Udfordringer, der nødvendigvis må imødegås med en kombination af interne og eksterne politikker. Eksternt skal spørgsmålet om forsyningssikkerhed prioriteres. EU kan skabe ligevægt mellem konsolideringen af et attraktivt partnerskab med Rusland, styrkelsen af samarbejdet med andre regioner og deltagelse i projekter med diversificeringsmuligheder i regionen omkring Det Kaspiske Hav/Sortehavet og Mellemøsten. Internt lægges der vægt på at færdiggøre et indre marked og samtidig sikre egne energiressourcer, fremme en effektiv energianvendelse samt udvikle alternative energiforsyninger og styrke bestræbelserne mod en strategi for vedvarende energi. Efterhånden som det går op for de nationale stater og EU-samarbejdet, skal der findes et hensigtsmæssigt energimix i EU, som helhed og ikke blot i de enkelte medlemsstater. Er det fortsat uklart? Om denne tiltagende bevidsthed går så vidt som til at skabe enighed om en egentlig fælles politik på området. Derfor bør EU behandle disse spørgsmål på baggrund af, at der for øjeblikket ikke findes nogen fælles EU-energipolitik. Eksternr kan dette eventuelt gøres via FUSP. Den fælles Udenrigs og Sikkerhedspolitik. Med hensyn til interne politikker vil institutionernes reaktion på Kommissionens energipakke vise, om det er muligt at finde fælles fodfæste blandt medlemsstaterne inden for det i de eksisterende traktater fastsatte anvendelsesområde. 2007 bliver efter min opfattelse året, hvor der sættes fokus på energipolitikken i EU. Jeg forventer, at Kommissionen kommer med en strategisk europæisk energiredegørelse og energipakke i starten af året, formentlig inden forårstopmødet, en redegørelse der følger op på grønbogen fra 2006 og på svarene fra Det Europæiske Råd, Rådet og Parlamentet. Jeg tror, pakken vil berøre emner som adgang til energinet, energilagring, energilovgivningens gennemsigtighed og sammenhænge og markedsovervågning, derud over en meddelelse om strategi og handlingsplan mv. Forårstopmødet vil helt sikkert have energispørgsmålet som øverste prioritet, da Det Europæiske Råd i kølvandet på grønbogen efterlyste en energipolitik for Europa og en prioriteret handlingsplan som netop kunne vedtages på dette topmøde. Det Europæiske Råd har ligeledes opfordret Kommissionen og generalsekretæren/ den højtstående repræsentant til i mellemtiden at komme med input til en europæisk strategi for eksterne energiforbindelser, mens Rådet allerede har understreget medlemsstaternes ret til at fortsætte deres egne eksterne forbindelser med hensyn til energiforsyning, men det foreslog at styrke det eksterne aspekt ved bl.a. at indlemme energispørgsmålet i EU’s fælles udenrigs – og sikkerhedspolitik og udvikle strategiske partnerskaber. Forfatningstraktaten havde til formål at frembringe et sammenhængende lovgrundlag for en overordnet energipolitik. Disse målsætninger er beskrevet i artikel III – 256. Det er vigtigt at bemærke, at der i afsnit 2, bemærkes, at disse europæiske love ikke berøre en medlemsstats ret til at fastsætte betingelserne for udnyttelsen af dens energiressourcer, dens valg mellem forskellige energikilder og dens generelle sammensætning af dens energiforsyning, citat slut. Men den nationale ret, rokker ikke ved min opfattelse, at energiforsyningen ud i fremtiden sikkert bedst løses i enighed i Det Europæiske Fællesskab. Energipolitik bliver et af Europabevægelsens aktive emner i det kommende år.

Forsiden