Lokalpolitik

Ja til flere asylansøger i Thy

Stort flertal for at udvide kapacitet på asylcenter i Hanstholm

Den tidligere institution ”Bjørnebo” kan i en periode komme i brug som legestue for mindre børn fra Hanstholm Asylcenter. Arkivfoto: Diana Holm
Den tidligere institution ”Bjørnebo” kan i en periode komme i brug som legestue for mindre børn fra Hanstholm Asylcenter. Arkivfoto: Diana Holm diana.holm@nordjyske.dk

THY: 25 af Thisted Byråds medlemmer sagde ”ja” til Udlændingestyrelsens ønske om en midlertidig udvidelse af kapaciteten på Hanstholm Asylcenter, da byrådet i denne uge behandlede sagen. Kun Dansk Folkepartis to medlemmer var imod.

Med beslutningen får Udlændingestyrelsen adgang til 150 midlertidige asylpladser fra 1. september i år til 1. april 2013.
- Vi er kontaktet af Udlændingestyrelsen, og opgaven skal løses af asylcentret i Hanstholm, sagde borgmester Lene Kjelgaard Jensen, der var et af flere byrådsmedlemmer som glædede sig over, at kommunen har oparbejdet en ekspertise på området, som skaber både arbejdspladser og aktivitet ikke mindst i Hanstholm.
For Ib Poulsen, DF, udgjorde det en risiko. Han frygtede en betydelig udflytning til kommunen.
- Vi har nået en grænse, nu må andre tage over, sagde han.

Som en udløber af sagen skal kommunens social- og sundhedsudvalg i næste uge tage stilling til, om der kan indrettes en legestue for børn fra asylcentret i den tidligere daginstitution ”Bjørnebo” i Hanstholm.

I øjeblikket er der et tilbud om legestue i selve asylcentret, men blandt andet de skiftende og midlertidige kapacitetsudvidelser gør det aktuelt med en udvidelse af kapaciteten også i legestuen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden